Hvordan kom i videre
Jeg (M24) og min ekskæreste (F24) gik fra mig for en måned siden efter 4,5 år sammen, og siden da føler jeg ærligt talt, at livet har mistet lidt af sine farver.
Vi fandt sammen lige efter gymnasiet og havde et forhold med meget kærlighed og få konflikter. Vi skændtes næsten aldrig, gik sjældent sure i seng, og derfor kom bruddet også som et kæmpe chok for mig. Efter sidste gang vi havde problemer, aftalte vi faktisk, at vi skulle blive bedre til at kommunikere løbende i stedet for at ende i de her “øråd”, så jeg følte oprigtigt, at vi var et godt sted.
Gennem forholdet har hun flere gange været i tvivl om os og vores forskelligheder, mens jeg altid har været typen, der gerne ville kæmpe for forholdet og finde løsninger sammen. Jeg har forsøgt at tage hendes følelser seriøst hver eneste gang og forbedre mig dér, hvor jeg kunne.
Jeg føler også selv, at jeg har gjort meget for forholdet. Jeg har prioriteret hendes behov højt, kørt frem og tilbage for at gøre hendes hverdag lettere, støttet hende økonomisk mens hun studerede og generelt forsøgt at skabe tryghed og bygge den fremtid, vi begge talte om.
Jeg ved godt, at jeg ikke altid har været den mest romantiske type med blomster, små overraskelser og den slags, og det savnede hun. Til gengæld har jeg forsøgt at vise kærlighed gennem handlinger, stabilitet og ved altid at være der for hende.
Det, der gør mest ondt nu, er ikke bare at have mistet et forhold — jeg føler, jeg har mistet min person. Jeg er ikke typen, der bare lukker folk ind eller knytter mig tæt til andre mennesker, men hun var den person, jeg stolede allermest på og så en fremtid med. Jeg havde oprigtigt forestillet mig, at det var hende, jeg skulle blive gammel sammen med, så det føles lidt som om den fremtid bare er blevet taget væk fra mig.
Jeg savner hende helt ekstremt, men også alle de små ting i hverdagen. At fortælle om sin dag, sende en dum video, høre hvordan hun havde det, eller bare have den tryghed i at vide, at man altid havde hinanden. Det hele er bare væk nu, og det har ramt mig hårdere, end jeg nogensinde havde forestillet mig.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har haft det så svært som nu, og jeg har svært ved at se den lyse ende i det hele lige nu.
Må ærligt indrømme man har lyst til at skrive til hende konstant…