u/JSaugstrup

Børneopsparing strategi

Hej DKFinance

Ved siden af en almindelig børneopsparing har jeg en opsparing, hvor vi udnytter vores børns frikort gennem investering i kapitalindkomstbeskattede aktiver.

Indtil nu har jeg investeret hele det månedlige beløb på 500 kr. i Nordnet Global Indeks. Jeg overvejer dog følgende fremgangsmåde og vil meget gerne høre jeres input:

(1) Hver måned investeres de 500 kr. i Nordnet Global Indeks via månedsopsparingen.

(2) I slutningen af januar, når årets første indbetaling på 500 kr. er modtaget, sælges hele beholdningen i Nordnet Global Indeks, og provenuet investeres i VWCE. Eventuelle overskydende midler investeres fortsat i Nordnet Global Indeks.

(3) Herefter fortsætter de månedlige investeringer på 500 kr. i Nordnet Global Indeks frem til næste januar, hvor processen gentages.

Tanken er, at alle pengene er investeret hele tiden, at jeg kan benytte månedsopsparingen til de løbende køb, og at størstedelen af formuen på sigt placeres i VWCE med lave løbende omkostninger. Samtidig forventer jeg, at handelsomkostningerne ved den årlige flytning vil være begrænsede.

Hvad tænker I om denne tilgang? Er der noget, jeg overser?

reddit.com
u/JSaugstrup — 13 hours ago