u/Kallebadutten

Flere medarbejdere, større ansvar, men ingen lønforhøjelse

Håber at I vil bidrage med et perspektiv😊

Jeg er ansat som teamleder inden for offentlig administration. I forbindelse med en nylig sammenlægning af to organisationer, overtog jeg ansvaret for ‘mit område’ for hele den nye organisation (som er kæmpe), fik fordoblet mit medarbejderantal og blev desuden en del af chefgruppen for den nye administration, selv om jeg formelt set kun er teamleder.
Jeg opererer dog som kontorchef på alle måder.

Jeg synes jo, at det var rimeligt på den baggrund at forhandle løn. Jeg får 57.000 kr i dag og spillede via DJØF ud med 64.000 kr., som er laveste kontorchefløn i min region. Min ledelse fastholder dog, at jeg ikke kan aflønnes som en kontorchef, men som de andre teamledere i organisationen. De andre teamledere ligger på mit niveau lønmæssigt, men sidder jo ikke i chefgruppen, har ansvar for eget kontor osv.
Jeg er blevet tilbudt et engangstillæg (disse ligger typisk i niveau 10-20.000 kr), og det er selfølgelig ingenlunde interessant.

Det værste er næsten at jeg har knoklet som en gal (det kræver jobbet), og jeg føler mig på ingen måde anerkendt for den indsats.

Skal jeg bare acceptere ledelsens udspil? Er det virkeligt ikke noget at forhandle om, når ens stilling i den grad ændrer karakter? Min forhandler i DJØf er en lidt ‘forsigtig type’, som ikke tror, at ledelsen rykker sig.

reddit.com
u/Kallebadutten — 19 days ago