Hej Reddit,
Jeg har virkelig brug for råd, fordi jeg føler mig helt fanget følelsesmæssigt.
Jeg er en kvinde i slut tyverne, og jeg har været sammen med min eks i 5 år. Jeg elskede ham virkelig højt, og selvom vores forhold var intenst, var det også præget af meget kaos. Han har haft misbrug i flere år, og det er endt så slemt, at han bl.a. har stjålet 100.000 kr fra sit arbejde. Han har også gæld i RKI på omkring 250.000 kr og skylder penge til både venner og familie. I alt 1 million kroner gæld. Generelt har han haft svært ved at tage ansvar for sit liv. Jeg har været der for ham i alt det, støttet ham og troet på, at han kunne ændre sig.
Vi besluttede os for at prøve at holde en pause for at han kunne arbejde med sig selv. Kort tid efter finder jeg ud af, at han allerede var sammen med en anden, og nu er han flyttet direkte ind hos hende selvom hans ting stadig var hos mig. Alt imens vi har sovet sammen her og der, og han har sagt, at vi skulle være sammen for evigt og skrevet med mig imens han har været hos hende. Han har løjet om at han har set fodbold hos venner og sovet der hele den periode men har så boet hos hende.
Han er vokset op i en meget svær familie. Hans far var ikke til stede, fordi han valgte stoffer over ham, og hans mor endte også i misbrug pga faren. De havde ikke mange penge, og han var meget centrum i hendes liv. Hun fik aldrig et stabilt arbejde, og havde også problemer med at låne penge og spille. Hun døde for 3 år siden, og siden da er det som om, han er faldet endnu mere fra hinanden. Jeg var der også meget gennem det hele der og har altid prøvet at give ham en masse hjælp og kærlighed for at han kunne komme på rette spor med sit liv.
Jeg ved godt rationelt, at det ikke er et sundt forhold, og at han ikke er god for mig. Men følelsesmæssigt er det stadig virkelig svært. Jeg savner ham, jeg føler mig erstattet, og jeg kan ikke forstå, hvordan han bare kunne gå videre så hurtigt. Jeg tænker hele tiden på, om han er glad med hende, og en del af mig håber stadig, at han kommer tilbage.
Samtidig har jeg fået en følelse af skyld, som jeg ikke kan slippe. Jeg kan ikke lade være med at tænke: var det mig? pressede jeg ham for meget? er jeg skyld i, at det hele endte sådan her?
Jeg har nu blokeret ham overalt, fordi jeg godt ved, at jeg er nødt til at passe på mig selv, men tankerne fylder stadig hele tiden, og jeg føler mig fanget mellem mit hoved og mit hjerte. Noget af hans familie og venner har også taget afstand fra ham pga hans adfærd.
Så mit spørgsmål er: Hvordan slipper man følelsesmæssigt, når man stadig elsker en person, men godt ved, at det ikke er godt for én? Og hvordan stopper man med hele tiden at tænke på, om han er glad med en anden og om det hele på en eller anden måde er ens egen skyld? Og er jeg så ligegyldig for ham? Ændrer han sig for hende?
Håber I kan give mig nogle gode råd.