


Skimmel i kælder - hvad gør jeg nu?
Vi har boet i vores hus med kælder i et årstid. I vinters kom der skimmel/mug på sko og andet vi havde i kælderen. Særligt i de ting som stod i det indbyggede skabe der stod op ad ydervæggen i kælderen. Weekenden gik med at rive de gamle skabe ned og isætte en Duka ventilation.
Desværre viste der sig, hvad jeg antager er skimmel, bag de indbyggede skabe.
Hvad gør jeg nu? Jeg håber jo at ventilationen vil gøre noget godt. Dernæst vil jeg banke alt løs puds ned. Vaske ned med Rodalon hvor der er mug på væggene. Spartle op med diffusionsåben spartel og efterfølgende male med diffusionsåben maling hvor jeg har spartlet på ny.
Er det nok? Eller ser jeg bare problemet igen? Jeg har skimmel andre steder i kælderen, men jeg har dog puds som slipper væggen lidt forskellige steder.
Er det her noget man taler med sin ejerskifteforsikring/husforsikring med om?
Kælderen er udelukkende til brug for opbevaring.