Passion eller løn?
Hej DKKarriere
Jeg er snart færdiguddannet datalog og er derfor begyndt at lede efter jobs. Jeg har fået tilbudt 50000 (men uden pension) hos et større konsulenthus.
Mit store problem er, at jeg lige nu arbejder et sted som studenterudvikler i en meget unik og sjov branche. Jeg har kun en enkelt anden (studenter)udvikler kollega, så der er ikke nogle seniors at lære fra, men til gengæld får vi vildt meget ansvar og muligheder samt sjove events og direkte mulighed for at påvirke retningen for vores IT.
Problemet er, at de snakker meget om fuldtid, men ikke kommer med en konkret kontrakt og løn. De har nævnt at Max. Er 40.000kr (inkl. pension). Det er altså næsten 10000kr om måneden i forskel.
Jeg er helt grøn og nyuddannet, og ved simpelthen ikke hvilken retning jeg skal gå. Håber der er nogle der har gode råd. Min passion fortæller mig at jeg skal blive men alt fornuft siger at jeg skal gå efter løn og læring.