Jeg forstår ikke min norske kæreste…
Jeg (M20) kom for et par måneder siden sammen med min søde norske kæreste (F20), som jeg havde mødt i udlandet. Det betød så også at vores kontakt primært var over telefonen, da hun jo bor i Norge.
Der var dog et problem, hvilket var det sprogmæssige. Hun er meget stædig med at vi skal skrive på engelsk sammen, men hun nægter at tale engelsk med mig, det SKAL foregå på norsk/dansk. Det er jeg umiddelbart enig i, da jeg synes det er lidt fjollet med engelsk.
Jeg har så bare fundet ud af at norsk er en del sværere at forstå end jeg lige havde troet. Derfor kan jeg ofte ende i en situation, hvor jeg ikke fatter hat af, hvad hun siger, så jeg bare nikker ja og lader som om jeg gør!
IRL har det været lidt lettere at forstå hende, men over telefonen kan jeg virkelig tabe tråden. Derudover synes hun dansk lyder mega grimt og utydeligt (delvist korrekt), så det er endnu en ting der er lidt problematisk…
Jeg har i 2 måneder brugt Duolingo, men føler ikke det har gjort en særlig stor forskel😅 Især da hun taler med dialekt og en del hurtigere end robotten inde på Duolingo.
Jeg ville bare høre om der er andre med norske/svenske partnere, som kan give mig motivation om at vi en dag godt kan kommunikere på “skandinavisk”. Jeg synes jo det er mega syndt at bruge engelsk, nu hvor de to sprog er så ens.