Børn og legeaftaler.
OPDATERING. Jeg har valgt at invitere Svends far forbi, hvilket han sagde ja til med det samme.
Jeg sendte efterfølgende også endnu en besked til Svends mor, og hun ringede kort efter. Meget undskyldende, men glad for, at jeg havde rakt ud til faren.
Mor er født og opvokset i Danmark, men det er far ikke. Han forstår stort set ikke noget dansk og heller ikke vores kultur. Han er ikke totalt stenaldermand, men har mange bekymringer fordi, at den danske kultur er så anderledes end, hvad han selv kommer fra. -Han forstår fx ikke, at vi selvfølgelig ikke propper svinekød i drengen og at hans dreng iørvigt selv har helt styr på den slags. Selvom dette er blevet forklaret for ham mange gange. Så han kan godt være svær, men ikke helt umulig.
Hun var mega klar på, at lave en ny legeaftale med det samme, og så ville hun få sig en snak med far, så han ikke ødelægger det endnu engang. Han skal jævnligt lige "sættes lidt plads". Og så får far jo også lige hilst ordentligt på mig inden.
Så jeg tænker, at det hele nok skal ordne sig, og Svend og min søn får mange legeaftaler i fremtiden. Og at man skal være forsigtig med, at være berøringsangst og lade fordommende tage over. For jeg troede ærligt, at det var meget mere komplekst og alvorligt.
Hej sofapsykologer.
Jeg står i en situation, som jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal navigerer i.
Min dreng går i 3 klasse. Han er en vellidt gut, som har legeaftaler med samtlige drenge i klassen på kryds og tværs.
Men der er den her ene dreng "Svend", hvor det hele er lidt underligt.
Svend og min dreng klinger enormt godt sammen, og efterspørg legeaftaler konstant. Hans forældre svare mig stort set aldrig på Aula eller SMS. -Kun når jeg har rykket for svar til børnefødselsdage, her deltager Svend altid.
Engang der havde drengene selv lavet en aftale, hvor de tog hjem til os efter skole. Jeg var informeret, og troede også, at Svends forældre var. Det viste sig dog, at Svend ikke havde fået lov, så han blev hentet af en sur far. Der var ikke rigtig en dialog imellem faren og jeg, jeg forsøgte, men blev mødt af akavet stilhed, dog et venligt ansigt.
For et par dage siden, der ringer jeg dog til moren og vi får sat en legeaftale i hus. Hun er mega sød
Men drengene når på dagen kun lige at komme ind af døren, og så bliver Svend ringet hjem af en sur far. Jeg forstår ingenting, og snakker ikke med nogle forældre. Jeg ved ikke hvorfor han skal hjem eller om han kommer tilbage, så jeg skriver til hans mor, som jeg har lavet aftalen med, men uden at få svar retur.
Min søn blev enormt ked af det, fordi han føler, at han gør noget forkert.
Senere spiller drengene så over discord, og her fortæller Svend, at hans forældre skal kende min søn bedre før, at de må lege sammen.
Hvad søren stiller jeg op med det, når der ikke er en klar kommunikation fra forældrenes side?
Jeg bliver lidt intimideret.
Svend kommer fra en muslimsk familie, hvor forældrene ikke taler flydende dansk. Forældrene er skilt. Der kan være kulturelle og sproglige forskelle.
Jeg er en flippet mor, med tatoveringer, piercinger og sjovt tøj og min dreng er langhåret. Men jeg har arbejde og sunde interesser. 😂 -Og min søn er rolig og velopdragen.
Kan der være noget her, som får dem til at tage afstand?
De er 9 drenge i klassen, og 4 af disse er muslimer. Jeg har også selv muslimske venner, og her er der ikke nogle problemer med vores forskelligheder. Tværtimod. Men de er måske mere moderne end Svends familie, eller far. hvad ved jeg.
Hvad gør jeg herfra?
Kan jeg tillade mig, at spørge klasselæreren til råds? Ikke fordi hun skal blande sig, men fordi, hun vel kender forældrene bedre end jeg og måske kan give mig et par fif.
Hans forældre rækker jo ikke selv ud, men lader kommunikationen gå igennem deres barn.
Far og mor er tydeligt ikke på samme side, og jeg fornemmer, at far er meget dominerende. Burde jeg invitere far og Svend på sodavand? Faren byder jo ikke ligefrem op til hyggeligt samvær. -Min søn tør heller ikke, at skulle lehe hos Svends far, men det er selvfølgelig noget andet, hvis jeg er med.
Generelle råd til, hvordan jeg bløder en mellemøstisk dominerende far lidt op?
Kh en mor, som gerne går lidt længere for, at vores børn kan have legeaftaler.