Ekstrem hudsult and how to deal with rejection
Fair warning...det bliver ynkeligt. Kør videre, hvis du ikke kan bidrage på en ordentlig måde, tak.
Jeg er en mand på 41, som har været single et stykke tid. Jeg har primært brugt datingapps, som har ført til en enkelt date.
Jeg er ramt af en enorm hudsult (det er så ulækkert et ord) og savner bare at ligge tæt med en kvinde igen.
Jeg kan godt være nervøs i sociale sammenhænge med folk jeg ikke kender. I weekenden tog jeg så mod til mig og tog i byen med et par kammerater. Den ene er gift, men lidt af en ladies man, så han lovede at han ville hjælpe mig med intro osv. Vi finder endelig et par kvinder, der virkede interessante. Vi går og hen og præsenterer os. Min kammerat når lige at sige "Jeg hedder Y. Det her er X. Jeg er gift, men han er single og skidesød" eller noget i den dur. Den ene af de her kvinder kigger på mig med et blik af afsky, der føles så enormt ydmygende, og de slutter alle tre en cirkel om min kammerat og fortsætter med at snakke med ham. Jeg trækker mig og forsøger at slikke mine sår, men skaden var ligesom sket. Jeg gik tidligt hjem og i seng.
Det er et par dage siden nu, og følelsen af at være utilstrækkelig har bare ikke lagt sig.
Jeg synes jo egentlig ikke at jeg er SÅ grim, men det blik hun gav mig har bare brændt sig fast.
Egentlig er jeg en sød, intelligent, akavet men alligevel charmerende fyr, der bare har svært ved at initiere kontakt.
I går sank jeg så dybere end jeg nogensinde har gjort før, og begyndte at undersøge prostituerede i området. Bare for at mærke en kvinde igen.
Det er så fjernt fra mig, det jeg står for og det jeg vil, men det føltes som den eneste måde jeg nogensinde fik lov at mærke en kvinde igen.
Så, kære brevkasse, hvordan kommer jeg op på hesten igen? Og hvordan møder man kvinder i det virkelige liv, når man ikke lige bor i København eller Aarhus, hvor det bare vælter med singler og mangeartede aktiviteter?
Tak fordi i læste med ❤️