Giver det mening at tale med banken om boliglån?
Hej!
Par i København. K under uddannelse (færdig med sin kandidat om 1 år - kommunikation) og M i fuldtidsarbejde (finanssektor). Ingen børn, ingen bil. Begge er 25 år gamle.
SU-gæld: samlet set 300.000 (primært brugt til udvekslingsophold / Australien og New Zealand så det har været dyre adresser…)
Samlet indkomst før skat: 65.000
Samlet indkomst efter skat 41.000
Samlet opsparing: 150.000 med mulighed for at låne 50-100.000 af forældre
Vi har altså negativ formue, men har efter M nu er i fuldtidsjob så kan opsparingen gå forholdsvis hurtigt op. Derudover går det endnu stærkere når K er i fuldtidsarbejde efter uddannelse. Men indtil da er vores rådighedsbeløb altså ret højt.
Vi vil gerne købe en lejlighed i København. Måske 3,2-3,5 millioner. Er det nogenlunde realistisk, og giver det mening allerede nu at snakke med banken?
Eller er der stadig lidt langt til den drøm og vi burde vente lidt?