Grænser for flirtende kærester i forhold
Som navnet angiver, har jeg en kæreste som er flirtende. Samtidig er hun konfliktsky, og har svært ved at sætte grænser. Hun kan godt finde på at stikke en løgn om noget hvis hun er bange for at jeg vil syntes dårlig om det.
Hun blev kaldt “årets flirt” i skolen, men hun har kun haft et par enkelte forhold, et af dem i 4-5 år. Hun er 25 år. Vi har kendt hinanden i et års tid
Det betyder at indenfor det seneste halve år har hendes mandelige kollegaer sagt følgende. “Det her æg, det skal op i dig”, “vil du være mor til mine børn” eller “skal du med til carkey fest” (sexfest hvor hun bruges af en tilfældig fremmed)
Samtidig har en kollega skabt en sag, på arbejdet, fordi han mente at hun havde lagt an på ham. Det undskylde han dog for.
Fredag og lørdag da hun var i byen, blev hun så efterfølgende flere gange mega frustreret fordi nogle mænd ikke forstod et nej.
Hun bruger også ord som “pretty privilege” om de mange drinks hun kan få
Det kulminerede lørdag nat, da en Romanier hun mødte i byen, ringede til mig kl 2 om natten, hun følte sig tvunget til at give et telefonnummer, som så blev mit. Hun havde siddet og snakket med ham i baren i et stykke tid og ventede på hendes veninde, der havde travlt med en anden fyr.
Hun undgik kun hans kys og befamling fordi en fremmed mand trådte ind og fjernede ham den nærgående romanske-mand. Hendes veninde hun var med, var optaget i den situation.
Hun er ofte ærlig, men jeg syntes det er respektløst overfor mig, at flirte på den måde, og søge/velkomme andre mænds validering. Som så betyder at hun ender i situationer hvor det går for langt.
I situationer med flirt, øjenkontakt, “du er smuk”, snak osv. så er hendes grænser nærmest kun ved sexuel/romantisk kontakt.
Hun skriver til mig
“Min egen grænse ville måske først være nået, når jeg mærker, at personen faktisk forsøger at skabe en seksuel eller romantisk kontakt, som jeg ikke ønsker”
Eller
“Dog kan jeg godt se, at hvis jeg samtidig kan mærke, at en person aktivt forsøger at komme tættere på mig på en seksuel eller romantisk måde, så har jeg et ansvar for at være tydelig, hvis jeg ikke ønsker det”
Min teori er at hun har haft den adfærd i mange år, og nydt den validering, flirten kan give. Men ikke helt forstår at som mange andre ting, opgiver man noget frihed i et forhold.
Jeg er generelt et meget tolerant og åbent menneske, men jeg syntes det her er respektløst. Har i nogle gode råd til at finde et kompromis eller metode til at løse det?
Jeg elsker hende, hun er fantastisk og vil virkelig også undgå at ændre hendes gode energi og personlighed