u/Previous-Map-3966

Er jeg forkert på den ift. gaver i vennegruppe?

Jeg er blevet i tvivl om, hvad der egentlig er “normen” i vennegrupper, når det kommer til gaver og fødselsdage/fejringer.

Jeg oplever ret ofte, at jeg bliver inviteret til fødselsdage eller andre fejringer, hvor vi fx skal ud og spise, men hvor man selv betaler for sin egen mad og drikke. Det er helt fint, hvis man orienteres om det på forhånd. Der hvor det begynder at stritte på mig er, når der samtidig bliver sendt ønskelister ud, som om der er en forventning om gaver.

Derudover oplever jeg også nogle gange en forventning om, at man giver fødselsdagsgave, selv hvis personen ikke holder en egentlig fødselsdag eller laver noget arrangement.

Min egen tilgang er ret enkel: Hvis jeg bliver inviteret til en fødselsdag eller en fejring, hvor der ligesom er planlagt en eller anden form form for proviant, giver jeg naturligvis og glædeligt en gave. Jeg gør det også, selv hvis der ikke er proviant, men det føles ikke helt lige så oplagt for mig, da det kan komme til at føles mere som en “gavebod”, hvor der gives gaver uden at der egentlig er et arrangement, der samler det.

Hvis der slet ikke bliver holdt noget, giver jeg ikke automatisk en gave. Med en større omgangskreds (15–20 mennesker man betragter som venner) kan det hurtigt blive en ret stor økonomisk post, hvis der altid forventes gaver.

En konkret situation: En ven bliver færdig med sin uddannelse, og jeg er blevet inviteret med ud at spise bagefter. Jeg ved allerede, at det er egenbetaling. Der er dog også blevet sendt en ønskeseddel ud. Min umiddelbare tanke er at give en buket blomster til sådan et arrangement, men jeg kan godt fornemme, at det måske vil blive opfattet som for lidt eller ikke falde i god jord.

Så jeg er nysgerrig: Er det mig, der har misforstået noget her? Hvad er “normalen” i jeres vennegrupper?

reddit.com
u/Previous-Map-3966 — 8 hours ago