Hvordan hjælper man et familiemedlem, der langsomt bliver isoleret fra familien?
Hej dkbrevkassen.
Jeg skriver fordi jeg er dybt fortvivlet over en familiekonflikt, som langsomt føles som om den splitter hele familien ad, og jeg ved ikke længere hvad man gør.
Min bror er sammen med en kvinde, som skaber ekstremt meget afstand mellem ham, børnene og resten af familien.
Mine forældre er rolige, kærlige og helt almindelige mennesker med stabile liv, men alligevel virker det som om de nærmest bliver holdt ude.
Eksemplerne er mange, men det kan være ting som:
- børnene næsten aldrig ser familien, og er vi på besøg tages børnene væk fra os (ex. Er vi udenfor er de inde og omvendt)
- min mor har endnu ikke fået lov at holde deres yngste barn på knap et år
- svigerfamilien omtales som “bedstemor/farfar/onkel/tante”, mens vores side konsekvent omtales med fornavne
- hun overvåger meget intenst samtaler mellem børnene og familien
- min bror bliver meget vred eller lukket, hvis man prøver at tage emnet op
Mine forældre reagerer ved at trække sig, fordi konflikterne og stemningen bliver så hårde. Jeg tror egentlig de forsøger at beskytte sig selv. Men jeg sidder tilbage med følelsen af, at min bror råber på hjælp og opmærksomhed, mens alle omkring ham giver op.
Jeg bliver også bange for at gøre situationen værre.
Til min nevøs fødselsdag, hvor der var for første gang var bordkort, blev vores side af familien placeret helt væk fra resten, og hendes familie var markeret som “bedstemor”, “oldefar” osv., mens vores side kun stod med navne. (Vi var dem vi plejer at være og har ses med de sidste 8 år)
Jeg spurgte forsigtigt min bror om det bagefter, og han blev meget vred. Siden har jeg været bange for, om jeg bare har skubbet dem endnu længere væk.
Nu har de også meldt fra til min mors fødselsdag, og jeg er simpelthen så ked af det og bange for om det er fordi jeg har talt med ham om bordkort og min oplevelse af at der bliver holdt afstand.
Jeg ved godt, at man kun hører min side her. Men jeg vil oprigtigt gerne forstå:
Hvad gør man, når man oplever at et familiemedlem bliver isoleret fra sin familie? Skal man blive ved med at række ud? Skal man trække sig? Kan man overhovedet hjælpe nogen, der virker fanget i sådan en dynamik?
Eller er løbet bare kørt?
Hilsen en meget fortvivlet og sorgfuld søster.