u/ThePolse

Hej forældre

Vores knap 1-årige datter er lige startet i vuggestue, hvor hun naturligt nok er en af de yngste. Det er i sig selv lidt overvældende.

Jeg har i løbet af indkøringen observeret lidt forskellig adfærd fra de ældre børn. Mange er heldigvis omsorgsfulde, kærlige og interesserede i hende, men jeg har desværre også oplevet eksempler på det modsatte. På legepladsen blev fx hun skubbet to gange i ryggen af en lidt ældre pige. Det resulterede i, at hun faldt forover og tog fra med hænderne. Der skete ikke noget, ud over min datter selvfølgelig blev forskrækket og ked af det. Jeg oplevede dog pigens intention som legende/et mislykket forsøg på at interagere. En pædagog greb ind og irettesatte pigen og trøstede min datter, og jeg forsøgte at holde mig lidt baggrunden. Det var fint.

Men senere var vi så inde på stuen, hvor min datter sad og legede med nogle klodser. Overfor sad en stor dreng fra stuen på knap 3 år, som snart skal i børnehave. Der var to pædagoger til stede på stuen, hvoraf den ene stod med ryggen til og snakkede med min kæreste og jeg, og den anden var på nogle andre børn. Jeg observerede ud af øjenkrogen, at den store dreng var tydeligt irriteret på min datter - sikkert over, at hun legede med det samme legetøj som ham. Han skubbede hende først én gang. Så to gange. Pædagogerne så det ikke, og jeg ville heller ikke gøre et stort nummer ud af det. Men det ender med, at han til sidst stikker hende en flad. Helt instinktivt kommer jeg bare til at udbryde “HEY, gider du lige”. Derefter reagerede pædagogerne selvfølgelig og fjernede drengen og tog sig af min datter, og min kæreste og jeg lod dem håndtere situationen.

Foruden at det ikke lige var det bedste ordvalg fra min side, så blev jeg bare virkelig flov over, at jeg kom til at blande mig og undskyldte også over for pædagogerne. Men det kom simpelthen fuldstændig spontant og instinktivt.

Det har sat lidt forskellige tanker i gang, som jeg gerne vil høre jeres take på:

1. Skal man generelt forvente sådan en adfærd fra de ældre børn mod de yngre? I min optik forstår man godt, at man ikke må slå/sparke/skubbe andre (særligt de små), når man er 3, men måske er jeg totalt naiv?
2. Må man som forælder irettesætte andre børn fx i institutionen, hvis man observerer en uhensigtsmæssig adfærd, og der ikke lige er en pædagog til stede?
3. Hvis ja, hvad er så den gode/rigtige måde at gøre det på?

Jeg har virkelig ikke lyst til at være hende der curlingmoren, der ikke respekterer pædagogernes autoritet/dømmekraft, men samtidig er det bare virkelig svært ikke at reagere, når ens barn bliver skubbet/slået/behandlet dårligt 😅

En af mine venner sad for et par uger siden på samme restaurant som tosultnepiger (som jo nu kun består af Emma Hestbæk). Foruden efter sigende at have været en lettere irriterende kunde, der ville skifte samtlige elementer ud på dagens menu, så havde hun ret højlydt siddet og fortalt, at Kenneth Toft Hansen (ejer og kok på Svinkløv Badehotel) havde sagt til hende, at hun da endelig bare skulle komme op på, og han sagtens kunne finde plads til hende osv. osv.

For nylig kom der så en 10/10 anmeldelse fra netop Svinkløv, som ellers kan være ret svært at få plads på, især med så kort varsel. Misforstå mig ikke, Svinkløv fortjener helt sikkert den høje anmeldelse, men det er da alligevel temmelig påfaldende og lugter langt væk af reklame og betalt ophold?? Er hele konceptet med tosultne ikke, at alt er selvbetalt, og man derfor kan regne med en 100% ærlig anmeldelse hver gang?? Eller er det koncept måske passé efter Esben Bjerre-sagen hvor alle fandt ud af hvem der står bag profilen??

Kære forældre

Hvordan deler I natten op, jer hvor den ene er på barsel, og den anden går på arbejde - og der ikke er natamning involveret?

Jeg har taget 80% af nætterne herhjemme i min barsel - det gav bedst mening pga. natamning, og min kæreste har et arbejde, der kræver, at han er rimelig frisk og veludhvilet. Nu er vores datter 7 måneder, og hun bliver efterhånden nærmest ikke ammet om natten, da hun ikke rigtig gider det længere. Hun vil ofte hellere have en flaske, hvis hun vågner og er sulten. Det gør, at vi i princippet er lige kvalificerede til at tage en nat.

Jeg er ved at være kørt godt i sænk efter mange måneder med dårlig søvn. Vores datter sover ofte uroligt om natten, så man sover bare ikke supergodt sammen med hende. Derudover synes jeg det er langt mere krævende at være på barsel, end det var de første måneder pga. kortere lure, langt højere behov for aktivering hos baby og 3-4 måltider fast føde inklusiv oprydning. Der er ikke mange pauser i løbet af en dag.

Jeg synes personligt, at det fungerer rimelig godt at dele nætterne op, så vi tager en halv nat hver. Vi har et ekstra værelse, så opskriften lyder, at den ene sover uforstyrret 21-02 og den anden sover uforstyrret 02-7. For mig er det ren luksus at få 5 timers uforstyrret søvn, også selvom det nogle gange betyder, at man ikke rigtig får noget søvn den anden halvdel af natten. For min kæreste er det derimod nærmest tortur at skulle vækkes midt om natten, og han har tit problemer med at falde i søvn igen.

Et eksempel: I nat tog jeg første halvdel af natten med vores datter, hvorefter min kæreste tog over kl. 02. Vores datter ligger og sover stille og roligt. Han ender så med at vække mig kl. 3, fordi han ikke kan falde i søvn igen og bliver stresset og desperat over, at han ikke er frisk til arbejde og ikke kan arbejde på så lidt søvn. Derefter ender jeg med at bytte med ham og tage resten af natten.

Jeg synes egentlig, det er fair nok, at den der går på arbejde sover mest, så jeg er indstillet på 1-2 gange i hverdagene at tage en hel nat selv, og så kan jeg indhente lidt søvn i weekenderne. Men jeg synes også, at det burde være muligt at arbejde på 5 timers uforstyrret søvn + det løse, og at det er et vilkår med små børn. Det er sgu også hårdt at være på barsel med en lille energibombe.

Hvad filan gør I andre? Det giver godt nok anledning til en del konflikter herhjemme.