u/TipToe2301

Voksne: hvor meget smådrikker I …?

Jeg har rundet de 50, er for længst færdig med bylivet hvor jeg hver weekend drikker mig gennem hegnet og ligger med tømmermænd hele søndagen. (Med undtagelser). Nu er der arbejde, penge på lommen og en bedre smagssans. Men deraf har mit alkoholforbrug også ændret sig, og jeg tænker om det er usædvanligt.

Typisk for en hverdag: Efter arbejde en whisky eller rom sjus. Måske endnu en efter aftensmaden. Jeg elsker smagen og slapper dejligt af med det. Weekend: Det er for mig ren hygge med 2-3 glas rødvin i aftentimerne. Dog kan der være efter en fredagsbar på arbejdet været drukket lidt ekstra.

Hvis vejret er godt, så er en kold frokost-øl på terrassen nu også dejligt. Måske to.

Jeg tæller ikke ugentlig genstande men overvejer om det måske kan være for meget. Det er muligt for mig at holde pause uden problemer, f.eks. en hvid januar eller skruer ned efter en ferie hvor der nydes lidt ekstra.

Alligevel så hygger jeg mig godt med et glas i hånden, og savner hurtigt den form for hverdagsluksus. Drikker mig ikke beruset derhjemme og bryder mig egentlig ikke om at miste kontrollen.

Er det usædvanligt eller er der andre voksne livsnydere derhjemme som har et ligende forbrug?

OPDATERING: Tak for svarene. Jeg havde ikke lige forudset at jeg det ville være rage bait for 200 afholdspersoner - lige lovligt meget hate og voksen-skældud til at det føles konstruktivt. Mange skriver at de kun drikker alkohol ved festlige lejligheder, hvilket jeg omvendt også synes er et usundt forhold til alkohol. Så drikker man det ikke for smagens skyld men fordi det er en social vane.
Men andre kører en balance via tommelfingerregler, og jeg tænker også det skal ind i mit program. Mandag - torsdag skal flaskerne fremover blive stående i barskabet. Jeg kan stadig nørde whisky, bourbon og rom som en weekend-hobby.

reddit.com
u/TipToe2301 — 1 day ago

Ved ikke hvorfor det så ofte sker for mig. Jeg modtager ikke særpræget mange opkald på en dag, og jeg har ikke lange toiletbesøg. Men af en eller anden grund så ringer mobilen ofte mens jeg sidder på toilettet. Jeg er en af de mænd der altid sidder ned uanset om jeg skal lave nummer 1 eller 2, og mobilen er jo ofte i lommen, så i princippet kunne jeg sagtens tage telefonen, men så gribes jeg af en tvivl: Skal jeg tage den?

Uanset om det er personer jeg kender eller ukendt nummer, så synes det er vildt akavet at have en samtale men jeg sidder der med bukserne nede omkring anklerne. Jeg tænker ofte om personen kan høre lyden runger, som det ofte gør i et toilet med klinker. Eller hvad svarer jeg hvis personen spørger: "Hvad laver du?"

Engang afventede jeg et opkald fra en potentielt kommende arbejdsgiver, og selvfølgelig kom opkaldet mens jeg sad derude. Så jeg havde hele samtalen om lønforventning og HR processen live fra toiletbrættet. Føltes super forkert.

Er det kun mig som har det sådan? Tager I telefonen hvis den ringer mens I sidder på tønden, eller ignorerer I den og ringer tilbage når hænderne er vasket?

reddit.com
u/TipToe2301 — 17 days ago