Undskyld, er der nogen som kan fortælle hvilket år jeg befinder mig i? Frygter, jeg snorket mig tilbage til fortiden.
https://bsky.app/profile/joswig.bsky.social/post/3mwxralhnb22v
"Eller tag et hjemligt eksempel fra Samsø forleden rapporteret af DR. Her har Hester Callaghan og Bjarke Jensen siden 2018 drevet det lille økologiske landbrug Yduns Have, ejet af den lokale jordbrugsfond Økologisk Samsø.
Men parrets produktion er presset af de ændrede klimaforhold.
»Vi har haft tre tørkeperioder på ni år, inklusive det her forår og sommeren,« fortæller Hester Callaghan til DR.
Så nu mangler der for alvor vand. Det går blandt andet ud over gårdens produktion af kartofler, som angribes af små tørstige larver af smælderbillen.
»Vi oplever et ret stort spild i vores kartofler lige nu, fordi vi ikke kan vande dem ordentligt. Men det går potentielt ud over alt, hvad vi dyrker, fra salat til jordbær.«".
"Et samlet overblik over, hvad dette års klimarelaterede ekstreme forhold kommer til at koste europæiske landmænd, foreligger endnu ikke. Endsige de mulige omkostninger i 2027: På grund af den aktuelle tørke i store dele af Europa kan efterårets forberedelse af næste års dyrkning af raps, hvede, byg og havre som blandt andet foderafgrøder komme i fare. Såningen skal ske inden for de nærmeste måneder, men fortsat tørke kan forhindre det".
"For Danmark spår COCERAL i sin seneste prognose fra juli, at årets samlede høst af de forskellige kornsorter vil blive 14 procent mindre end 2025-høsten. For Frankrig venter man 11,5 procent mindre kornproduktion, for Spanien 23 procent mindre – for Europa som helhed forudses et fald i årets kornhøst på seks procent".
"Justitsministeriets forskningsenhed har eksisteret i knap tre årtier. Den blev etableret under Nyrup-regeringen med det formål at levere empiriske analyser af de retspolitiske problemer, som politikerne forholder sig til, og af effekterne af den retspolitik, som politisk er besluttet.
Logikken var, at lovgiver i form af justitsministeren og regeringen, Folketinget og partierne skulle have et empirisk oplyst grundlag for deres beslutninger, inden de skred til ny lovgivning.
Med det mandat har Forskningsenheden år efter år udarbejdet et antal rapporter, i alt fire til syv om året. Fælles for dem er, at de har sat tal på de problemer, som politikerne beskæftiger sig med".
"Rapporterne falder grundlæggende i to kategorier.
Der er på den ene side tilbagevendende rapporteringer, hvor enheden år for år har leveret opdateret information. Offerundersøgelserne har således systematisk rapporteret, hvordan og i hvilket omfang befolkningen oplever at være udsat for vold og andre former for kriminalitet, mens analyserne af brugen af foranstaltningsdomme har kortlagt udviklingen på dette specielle felt.
Dertil kommer ad hoc-analyser af udvalgte retspolitiske problemstillinger. Det gælder for eksempel 2025-rapporterne om gruppevold og herkomst og om tryghed og tillid til politiet. Andre eksempler er 2024-analyserne af udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten samt af lægdommeres repræsentativitet".
Endnu et skridt mod en retspolitik baseret på følelser i stedet for viden?
"Omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet er steget markant.
På landsplan steg den fra 48,9 procent i 2024 til 58,6 procent i 2025, hvilket betyder, at næsten seks ud af ti klagesager endte med, at Ankestyrelsen ændrede afgørelsen eller sendte sagen tilbage til kommunen".
"Familier må vente i årevis
Ifølge Thorkild Olesen er konsekvensen, at familier med børn med handicap risikerer meget lange sagsforløb.
- Kommunerne sagsbehandler i forvejen rigtig længe på de forskellige sager. Skal man så en tur i Ankestyrelsen, kan der gå måske to år, før der kommer en afgørelse. Skal sagen derefter tilbage til kommunen, kan der gå endnu længere tid, siger han.
Formanden frygter, at konsekvenserne kan være store for de berørte
- Der kan gå årevis, inden man får den rigtige hjælp. Og i den tid kan der være gået så meget galt i familien, at det er ekstremt bekymrende".
Link til den til omtalte rapport:
https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2025
"Fuglene opfatter nemlig hundene som rovdyr, fortæller Anne-Mette Høeg Andersen, biolog og naturformidler i fuglereservatet.
- Når der er løse hunde, så er fuglene mere stressede, hvilket vil sige, at de kan finde på at flygte fra området, eller det betyder, at de ikke har energi til at yngle eller finde føde til deres unger, siger naturformidleren".
"Selvom Frederikke Langkjær havde glemt snoren til Tulle, da hun her til morgen gik tur i Rungstedlund, så respekterer hun parkens regler.
- Når du har en hund af den her størrelse, så har du også et ansvar for at sørge for, at den er godt opdraget, og selvfølgelig skal vi passe på fuglene, siger Frederikke Langkjær.
Men Frederikke foretrækker at gå tur med Tulle uden snor, så næste gang hun ligger vejen forbi fuglereservatet, så bliver det uden hunden.
Men det er ikke alle hundeejere, der tager pænt imod en opfordring om at bruge snor, fortæller Anne-Mette Høeg Andersen.
- De bliver fornærmede og vrede, og vi bliver nogle gange skældt ud. Vi oplever også, at de tager hundene i snor, men tager den af igen kort tid efter, når de ikke kan se os længere".
"Og problemet med løse hunde er bestemt ikke afgrænset til Rungstedlund i Nordsjælland.
Naturstyrelsen kender til mange eksempler på, at hundeejere glemmer snoren, lyder det fra Stella Blichfeldt, naturvejleder i Naturstyrelsen.
- Det sker jævnligt, at vi møder folk, der er blevet fristet til at slippe hundene løs, og bare duftsporet af en hund kan være stressende for dyrelivet, så det går ud over den vilde fauna, at du slipper din hund løs, siger naturvejlederen.
Der er dog også steder, hvor hunde gerne må løbe frit uden snor. Det er blandt andet i hundeskove, og dem kan man finde på udinaturen.dk".
https://www.dr.dk/nyheder/indland/fuglereservat-i-nordsjaelland-plages-af-loese-hunde
"Som så mange andre underelementer af den internationale retsorden udspringer reglerne for statsløshed af Anden Verdenskrig.
I kølvandet af krigen var der flere end 11 millioner fordrevne personer på tværs af Europa, hvoraf en ikke ubetydelig andel var statsløse, der enten havde fået deres statsborgerskab ophævet eller stod uden en stat til at tage ansvar for dem.
En af dem var den tyske politolog og filosof Hannah Arendt, der mellem 1937 og 1950 levede som statsløs flygtning. Hun beskrev i et essay i 1946, hvordan der efter hendes mening eksisterede én afgørende menneskerettighed: retten til at have rettigheder.
Ifølge Arendt var tilhørsforholdet til et politisk fællesskab for eksempel en stat, der var forpligtet til at forsvare sine borgeres rettigheder, forudsætningen for overhovedet at få del i den slags universelle rettigheder, som Verdenserklæringen om Menneskerettighederne formulerede i 1948.
At gøre nogen statsløs svarede omvendt til at udslette personen som juridisk subjekt, mente Arendt. Af samme grund »måtte jøderne miste deres nationalitet, før de kunne udryddes,« skrev hun i 1963 i sin dækning af retssagen mod topnazisten Adolf Eichmann i Jerusalem.
Sideløbende med Arendts beretninger om livet som statsløs flygtning forsøgte verdenssamfundet at nå til enighed om nye konventioner, der skulle forhindre lignende situationer i fremtiden.
Som Eva Ersbøll udtrykker det, var målet »at skabe en retstilstand, hvor individer havde rettigheder, og stater havde forpligtelser«".
"Sagen er opsigtsvækkende, fordi Grønlands regering i 2021 indførte et stop for nye olieprojekter af hensyn til miljø og klima. Men White Flame Energy har tre licenser, som blev givet, inden forbuddet trådte i kraft, og det er dem, Greenland Energy benytter sig af.
Det amerikanske selskab har gentagne gange meldt ud, at de planlægger at sejle 300 containere og borerig fra Canada til Jameson Land i september, hvorefter de vil starte boringer til efteråret.
I sidste uge udtalte chefen for Råstofdepartementet, Jørgen Hammeken-Holm, dog til Danwatch, at Greenland Energy ikke har “tilladelse til at losse noget som helst”.
Og det bekræfter departementschefen igen torsdag.
Han bekræfter desuden, at den manøvre, Greenland Energy har foretaget i Nerlerit Inaat, kræver tilladelse. Og at det er en tilladelse, de ikke har".
"Efter artiklens udgivelse er Departementet for Erhverv og Råstoffer kommet med en pressemeddelelse.
Her fremgår det, at departementet torsdag er blevet gjort bekendt med, at White Flame Energy – og dermed også Greenland Energy – har flyttet opmagasineret og nedpakket lejrudstyr fra Tasiilaq til Nerlerit Inaat i forbindelse med planlagte olieefterforskningsboringer:
“Rettighedshaver(White Flame Energy, red.) har oplyst, at der er indgået en aftale med Greenland Airport om at have udstyret opmagasineret på Nerlerit Inaat”, står der i pressemeddelelsen.
Men en sådan aftale er ikke nok, fremgår det. Og det får nu departementet til at give virksomheden en “stærk advarsel”:
“Departementet for Erhverv og Råstoffer kan i forbindelse med ovenstående konstatere, at rettighedshaveren ikke havde de nødvendige godkendelser fra råstofmyndighederne på plads, inden de igangsatte denne operation. Departementet har vurderet situationen i forhold til mulige restriktioner. Det vil ikke være proportionalt at forlange, at udstyret fragtes tilbage til Tasiilaq, da der umiddelbart er tale om ordnede forhold på Nerlerit Inaat. Der vil tilgå en stærk advarsel til rettighedshaveren med en påtale om, at alle fremtidige logistiske forhold skal adviseres og godkendes af råstofmyndigheden – inden de udføres”, skriver de i pressemeddelelsen".
"Det egentlige problem er således ikke blot Ida Aukens udtalelser eller den kommende Christiansborg-pastor. Begge er symptom på en bredere fortælling, som bestandig gentages i kirkelige miljøer og viderebringes ukritisk af medierne.
Ønsker vi en ærlig debat om kristendommens rolle i Danmark, må vi begynde med at skelne mellem historieforskning og identitetspolitik – også når identitetspolitikken kommer fra prædikestole. Kirkeministerens problem er ikke først og fremmest, at hun tager fejl. Det er, at hendes fejl ikke længere genkendes som fejl".
Er man interesseret i et forskerperpsektiv, har Jens-André Herbener og Mikael Rothstein just udgivet en dybdegående kommentar i Politiken. Hvis man har abonnement, kan den læses via Herbeners egen hjemmeside:
"Hvad kan vi konkludere?
Men at tildele kristendom en central rolle i det moderne demokrati er historieløst. Det er på grov vis at underkende den store betydning af især oplysningstiden, men – her i Danmark – også af bl.a. en voksende borgerklasse, arbejderbevægelse, bondebevægelse, kvindefrigørelsesbevægelse, folkeoplysning og sekularisering generelt.
Det, der kan forvirre, er måske, at megen af nutidens kristendom – f.eks. i Danmark – har omdefineret sig selv ved at appropriere demokratiet og menneskerettighederne. Moderne kristne mennesker har taget sekulære, humanistiske værdier til sig, heldigvis, men de har gjort dem til kristne værdier og på den måde, historisk set, vendt tingene på hovedet. Men alt godt kommer ikke fra kristendommen – i hvert fald ikke i det væsentlige demokrati og menneskerettigheder.
Netop fordi stærke kristne kræfter i disse år arbejder systematisk på at vinde indflydelse i politik, forskning, folkeskolen, sundhedssektoren, kunstlivet m.v. – bl.a. ved at omskrive historien til egen fordel – er det afgørende, at vi ikke accepterer en selvfed religiøs selviscenesættelse, når de historiske kendsgerninger ofte fortæller en anden historie".
“Når der er psykisk vold i parforholdet, så viser de otte trin, at risikoen for drab skal findes i de kontrollerende mønstre, som er helt centrale for gerningsmanden og som udløser drabet,” siger Jane Monckton-Smith i sin forskningsrapport.
De otte skridt, som kriminologen og hendes forskerhold har beskrevet i tidslinjen for kvindedrab, ser sådan ud:
1: Forhistorie. Gerningsmanden har tidligere stalket en eks-partner eller været voldelig over for andre mennesker.
2: Første impuls. Forholdet udvikler sig hurtigt til at blive meget seriøst. Pårørende beskriver efterfølgende, at det var unormalt hurtigt.
3: Tvangsmæssig kontrol. Forholdet bliver gradvist mere kontrollerende, udøveren kan både bruge følelsesmæssig manipulation samt økonomisk og social kontrol eller lignende.
4: Udløser impuls. En hændelse opstår, som ser ud til at true gerningsmandens kontrol, fx at kvinden vil stoppe forholdet, eller at hun siger fra over for kontrollen.
5: Optrapning. Gerningsmandens kontroltaktikker øges i intensitet eller i hyppighed, fx ved at han truer med selvmord, eller at hans stalking optrappes, hvis forholdet er slut.
6: En ændret måde at tænke på/beslutning. Efter en meget intens periode på dette stadie, hvor stalkingen fx bliver mere risikabel, kan gerningsmanden føle et uigenkaldeligt kontroltab, så tanken om hævn og drab opstår som en mulighed.
7: Planlægning. Forskerne har fundet nedskrevne planer hos gerningsmanden om, hvordan han i denne fase af forholdet vil skaffe sig adgang til offeret, og med hvilke midler eller hvordan han vil dræbe hende.
8: Selve drabet. Gerningsmanden slår den kvinde ihjel, som han har eller har haft et intimt forhold til, og nogle gange også hendes børn. I visse tilfælde forsøger han at skjule drabet, men det er også almindeligt, at han tilstår med det samme.
https://danner.dk/stop-kvindedrab/8-forudsigelige-skridt-for-drabet-pa-en-kvindelig-partner/
At en minister bevæger sig i sådanne kredse synes mindre heldigt, når man tænker på Thiel's syn på demokrati:" I no longer believe that freedom and democracy are compatible."
Edit: Sprogfrikadelle.
Endnu en 'enlig svale' giver indsigt i DFs sindelag.
Fra den i artiklen omtalte DIIS-rapport:
"Set fra København er udsigten til et internationalt system domineret af to sværvægtere ikke opløftende. Et amerikansk-kinesisk samarbejde vil næppe gavne hverken Danmark eller Europa, eftersom Kina og USA først og fremmest vil pleje deres egne interesser frem for at påtage sig et fælles ansvar for globale udfordringer. For så vidt Trump og Xi ligefrem formår at forhandle sig til rette om deres respektive indflydelsessfærer, adgang til hinandens kritiske teknologi og råstoffer, handelssamkvemmet m.v., risikerer vi herhjemme at blive glemt eller klemt. Eksempelvis kunne en strategisk forståelse mellem Beijing og Washington bane vejen for, at amerikanerne letter sanktionspresset mod kinesiske virksomheder med forbindelser til det russiske militær, mens kineserne til gengæld giver USA – men ej Europa – friere adgang til kritiske mineraler.
Omvendt kan en tilbagevenden til stormagtsrivaliseringen vise sig at være fordelagtig for europæerne. Forklaringen er, at de små og mellemstore staters strategiske værdi som samarbejdspartnere vokser, når stormagterne befinder sig i indbyrdes kappestrid. Og hvorimod koldkrigstidens ideologiske rivalisering affødte en forholdsvis polariseret blokdannelse i det internationale system, synes europæerne denne gang at ville kunne navigere friere og hermed potentielt indgå aftaler til begge sider.
Men uanset om Kina og USA strides eller samarbejder, står Danmark og de øvrige europæiske lande tilbage i en sårbar position i det storpolitiske magtspil pga. deres vidtgående militære, økonomiske og teknologiske afhængigheder, som både Beijing og Washington kan udnytte. Den slags fordrer frem for alt øget strategisk autonomi for EU's vedkommende, så Europa bedre kan optræde i samlet flok. Kun herigennem vil Europa kunne afbalancere systemets sværvægtere og medvirke til at udstikke spillereglerne i den internationale arena – i en tid, hvor forestillingen om, at magt er ret, vinder hastigt frem".
Ny EU samtykkelov har været til afstemning i EU-Parlamentet og har fået et gedigent flertal.
https://www.altinget.dk/maritim/artikel/stort-flertal-i-eu-parlamentet-oensker-faelles-samtykkelov
Alle danske medlemmer stemte for. Undtagen DD-medlemmet der stemte blankt og DF-medlemmet der stemte imod.
Der er tale om følgende lov: