u/Wonderful-Ask-3118

▲ 42 r/LegalDK

GDPR-brud: Chef har delt min sygemelding med ekstern person i branchen. Hvad gør jeg?

Jeg har været sygemeldt fra mit arbejde og er netop blevet opsagt med henvisning til 120-dagesreglen. Da jeg oprindeligt sygemeldte mig, oplyste jeg bevidst ikke min chef om årsagen jeg sagde blot, at jeg var sygemeldt.

Et par dage efter min sygemeldelse mødtes min chef personligt med en ekstern person i branchen (som også er en tidligere kollega til min mand). Efterfølgende skrev denne eksterne person en besked til min mand for at spørge, om alt var okay med mig, da han havde hørt fra min chef, at jeg var sygemeldt med stress.

Den eksterne person arbejder overhovedet ikke i mit firma og har intet med det at gøre. Min chef har altså videregivet følsomme helbredsoplysninger til en tredjepart i branchen, som tilmed kender min omgangskreds.

Jeg er utrolig frustreret over situationen. Jeg er bange for at få problemer med at finde nyt arbejde, nu hvor min chef deler personfølsomme oplysninger med andre i branchen. Derudover er informationen blevet spredt i min omgangskreds til folk, som jeg absolut ikke ønskede at dele det med.

Jeg har skriftligt bevis i form af beskederne fra tredjeparten til min mand, hvor det eksplicit nævnes, hvad min chef har sagt.

Mine spørgsmål til jer er:

  1. Hvordan står jeg i forhold til at indgive en klage til Datatilsynet?
  2. Er der her grundlag for at søge godtgørelse for tort og krænkelse (f.eks. efter databeskyttelseslovens § 26 eller erstatningsansvarsloven)?
  3. Hvordan griber jeg det bedst an over for virksomheden, da jeg jo stadig er i min opsigelsesperiode? (Jeg er medlem af en fagforening, som ikke virker intereserret i at gå videre med dette).

På forhånd tak for hjælpen.

reddit.com
u/Wonderful-Ask-3118 — 1 day ago