u/havfruenpaaland

Hej alle

Jeg har taget tilløb til det her indlæg..

Jeg sidder et træls sted i mit liv og har siddet der længe nok 1 1/2 år

Jeg siddet fast i mit liv. Jeg har været igennem en kæmpe krise i mit parforhold. Vi har været sammen +20 år.

For 1 1/2 år siden var vi ved at gå fra hinanden. Han var ikke interesseret i mig længere.. både pga udseende/vægt og hverdagens leverpostej.. jeg taber mig - for min egen skyld..

Jeg er et meget udadvendt og nysgerrigt væsen af natur. Jeg elsker at møde nye mennesker og er ikke bange for at snakke om alt.. jeg finder meget energi i det..

Vi gik først ved en parterapeut, hvilket ikke hjalp. Terapeuten ville have jeg skulle være hjemmegående housefrau og min mand og jeg fik det ik bedre.

Vi gjorde faktisk klar til at skulle skilles, men valgte at skifte Terapeut og give det endnu en chance. Vi fandt en der var super dygtig og har hjulpet os og vi er et bedre sted i vores forhold. Jeg er ikke i tvivl om at vi skal være sammen.

Men alt det her har gjort noget ved mig.

Imens jeg levede og havde det godt skrev jeg sexnoveller, var nysgerrig på forskellig sexretninger - ikke at de blev udlevet. Når jeg gik i byen eller på festivaler mødte jeg mennesker, er flirtende. (Det må vi gerne) jeg er altid ærlig overfor de mænd der evt tilgår mig. Ved at fortælle "jeg er gift, der kommer ikke til at ske noget. Vil gerne snakke osv. Men thats it" så holder ikke nogen for nar. Jeg ser ikke mig selv som attraktiv, så det kommer bag på mig at mænd har haft en interesse i mig overhovedet..

Min mand bliver jaloux, det har aldrig været et problem før.

Jeg lukker derfor ned for alt det jeg plejer at gøre og går hjemme.. Tager ikke afsted, snakker ikke med andre. Møder ikke nye mennesker..

Jeg har, uden at være bevidst om det, gået over hans grænse, selvom han havde sagt ok, mente han det ikke. Eks skrevet med andre mænd om sex- ikke vores sexliv, bare generelt. Nyaggerighed "hvordaan var det første gang i swingerklub - var du ikke nervøs?" Osv..Har aldrig skjult det for ham.. jeg er ikke utro og kunne ikke finde på det.. men er meget nysgerrig ind i den seksuelle verden..

Det er jeg helt stoppet med..

Nu er jeg lukket så meget ned at jeg ikke ved hvordan jeg igen skal åbne op. Det æder mig op..

Han fortæller han er et bedre sted og kan godt rumme jeg møder folk. Snakker med dem om det der må dukke op. Men jeg tør ikke..

Jeg er nu fanget i mit liv, tør ikke at komme ud.

Hej alle sammen..

Jeg er ny her og kan se at her er plads til alle med respekt, uden at dømme hinanden - tusinde tak for muligheden for at være en del af det🙏🙏

Jeg har længe gået med tankerne om, hvor meget udseendet reelt har af betydning? selvfølgelig tiltrækkes vi af forskellige ting også på udseendet. Vi har vores typer vi tiltrækkes af, jeg har også mine, ingen tvivl om det.

Jeg selv har kæmpet med vægten - ikke voldsomt, men har tabt mig en smule og der er stadig noget på sidebenene.

Jeg "opdagede", til min måske store undren, at jeg havde mænd der flirtede med mig, imens jeg ikke var på min mindste vægt. Min mand tænker andre kunne være interesseret i mig, og jeg kan ikke lade være med at grine - det skal han jo tænke 🤷‍♀️

jeg er åben og nysgerrig af natur og er ikke bange for at lære nye mennesker at kende, ikke ift. parhold mm osv. er gift. Stadig er det da dejligt hvis man bliver bekræftet andre steder engang imellem - uden mere end det. Utroskab er slet ikke min ting.

Men har på de sidste tænkt meget over det med udseende og om kvinder med noget på sidebenene er lige så attraktive som dem der er slanke..

jeg kunne virkelig godt tænke mig jeres ærlige mening, om hvor meget udseende reelt har betydning for jer?

på forhånd tak.