Klynkestemmen
Goddaw i stuen
Min datter knap 3 et halvt har det seneste halve år virkelig skruet op for det jeg kalder “klynkestemmen”. Det er lidt svært at forklare. Den stemme i det toneleje som er vanvittigt irriterende, men samtidig ofte også er udtryk for at noget reelt er (lidt) svært for barnet. Derefter fulgt af total hjælpeløshed/opgivenhed fra barnets side.
Eksempler:
Forsøger at tage sko af, den ene velcrostrop driller lidt, “moAaar, jeg KAN ikke!”.
Beder hende om at tage mælken ud af køleskabet og tage den hen på bordet til morgenmaden. Har LIDT svært ved at få den ud af køleskabshylden. Straks protest med klynkestemmen på.
Får et stykke pizza af mig (som hun selv har bedt om). Der er et stykke løg på. “MoAAAR, tag det AAAAF” med den der stemme på, selvom hun sagtens selv kan.
Jeg er ved at blive vanvittig af den stemme der. Jeg har forsøgt mig med forskellige taktikker men intet hjælper….
Åååååååh, jeg bliver så presset af det tonefald og det trigger mig helt vildt. Jeg skal VIRKELIG trække vejret HELT ned i maven for ikke at snappe af hende. Jeg er HELT med på at jeg er den voksne, men for søren hvor det bare sætter noget igang i mig.
Jeg er også helt med på at jeg ikke kan forvente at det aldrig forekommer hos så lille et barn, men har I nogle gode forslag til at mindske det?
Kh højgravid og overstimuleret mor til vidunderlig 3-årig, som bare VIRKELIG kan gå mig på nerverne med den stemme