Sindsyg betalingsparkering, hvordan kan det være lovligt?
Jeg oplevede en form for betalingsparkering for nyligt, som jeg aldrig har set før som jeg simpelthen ikke forstår hvordan kan være lovligt.
Det er en åben p-kælder med kamera ved indkørslen. Før i tiden har den registreret ens indkørsel, og den har derefter startet ens parkering. Når man kører taster man sin nummerplade ind, og betaler det man har holdt. Fint.
Nu er den blevet ændret. Det er stadig åben indkørsel, stadig med kamera. Men nu registrere den ikke ens indkørsel. Så nu når man skal hjem skal man gå op til betalings automaten, indtaste sin nummerplade (som desuden ikke viser bilens data mere) og MANUELT INDTASTE HVORNÅR MAN ANKOM...
Så står der på skærmen, at hvis man indtaster forkert tidspunkt, så får man en bøde. Det står IKKE på skiltene at man skal notere hvornår man ankommer, det skal man simpelthen bare vide. Der står heller ikke hvor stor en buffer man må gætte forkert. 1 minut, 5 minutter, 15 minutter, ingen anelse. Men man skal selv gætte, og gætter man forkert så sender de en bøde. Hvis de kan automatisk sende en bøde kan de for Guds skyld vel også registrere bilen.
Er det ikke et fuldstændig sindsygt koncept? Der var kæmpe kø til automaten, da alle var forvirrede og ingen vidste hvornår de var ankommet, for hvorfor i alverden skulle man det når det er fri indkørsel med kamera.
Er det overhovedet en lovlig måde at have betalingsparkering på? At man først skal gøre noget når man forlader stedet, og man så efterfølgende selv skal indtaste hvornår man ankom selvom de har kamera ved indkørslen? Jeg har aldrig set noget lignende.