Endeliggørelse af krav I dødsbo i forbindelse med forenklet privat skifte
Jeg har brug for lidt hjælp ift. hvornår et krav faktisk er endeligt ifm. et dødsbo.
Jeg bestyrer et bo, hvor der blev anmeldt et foreløbigt krav inden for proklamafristen. Efter fristens udløb sender kreditor en mail med endelig opgørelse, og bekræfter udtrykkeligt via mail at dette er det endelige krav i boet. De retter ikke kravet i skifteportalen, da det ifølge dem selv ikke er noget de plejer at gøre eller har kendskab til.
Så langt, så godt. Da dette var det sidste udestående krav blev det sendt til betaling iht. den opgørelse de sendte.
Nogle dage senere sender de så en opdateret opgørelse med yderligere krav, som de ikke havde fået med i første omgang. Umiddelbart er årsagen, at de først senere fik tilsendt en regning fra deres underleverandør efter den første opgørelse.
Jeg er i tvivl om, hvorvidt deres bekræftelse via mail er bindende ift. kravets størrelse, eller om de i realiteten stadig kan ændre i kravet. Det skal siges, at vi stadig er inden for fristen ift. at endeliggøre krav ifølge skifterettens tidslinje.
På forhånd tak for hjælpen!