Hybrid vs elbiler
Efter en anden post herinde er jeg blevet nysgerrig på svar efter hvorfor vi altid køber elbiler, samtidig med det føltes som om vi kører hetz mod hybrid biler. (Er selv glad og tilfreds hybridsbilsejer). Dette prøver jeg at få svar på i spørgsmålene nedenfor.
Til at starte med hører jeg altid at hybridbiler er dyre at reparere på, jeg kunne godt tænke mig at få nogen erfaringer fra folk der har oplevet det. Ligeledes kunne jeg godt tænke mig erfaringer fra folk der har oplevet at skulle reparere sin elbil.
Dette er for at afsøge hvad der går i stykker på bilen. Er det i sandhed hybriddelen der går i stykker? Og er elbilen det mere pålidelig?
Kører vi elbil pga økonomi og incitamenter fra staten? Og dropper vi hybridbilen pga frygt for store værkstedsregninger?
Hvorfor kører mange andre eu lande i højere grad hybrid end el? Og hvorfor har vi valgt elbilen istedet? I Tyskland eksempelvis får elbilerne og hybridbilerne lov til at konkurrere på lige fod, salget af begge er stigende, men salget af hybrid har i nogen år været større end el, og er det fortsat. Mangler de andre lande en blankocheck fra staten for at køre elbil? Det virker lidt sådan.
De fleste elbiler herhjemme har en hybridmodpart, i de fleste andre lande end Danmark eksempelvis modeller fra byd og zeekr. Man lader ikke til at være bekymret for hybridbiler i andre lande tværtimod lader folk til at være ret tilfredse med dem. Er det en teknologi vi har misforstået, og frygter i Danmark? Eller er det udelukkende pga politik, økonomi og det faktum at en elbil er mere grøn at vi har valgt hybridbilerne fra i Danmark?
Som jeg selv skrev tidligere ejer jeg hybridbil, og det virker super for mig, jeg kan på nuværende tidspunkt ikke se hvilken elbil der skulle kunne erstatte den.
Lad os prøve ikke at angribe hinanden alt for meget som var det en fodboldkamp hvor man holder med det ene hold og hader det andet.
Pft.