u/Clubberqueen

My 91-year-old grandfather was completely independent and in very good health before this. Good blood tests, lived alone, mentally sharp, etc. One day he suddenly collapsed from a chair at home and started having epileptic seizures.
He has now been hospitalized for 7 days and has not really been awake since Monday. He is still breathing on his own, but he keeps having seizures despite multiple anti-epileptic medications.
The doctors have told us they are basically “treating blindly” at this point because they still don’t have clear answers. They have done a spinal tap/lumbar puncture, blood tests, scans, etc., but nothing has given a definite explanation yet.
They are currently treating him for possible brain inflammation/infection while also trying to stop the seizures.
He is on:
3 anti-epileptic medications (including Keppra/levetiracetam 3000mg and valproate)

antibiotics and 2 other medication for possible brain disease/infection

steroids

insulin

He only weighs around 57 kg and has always been extremely sensitive to medication. As family, it is very hard watching him become more and more sedated and weak while not seeing improvement.
They take blood from him constantly to monitor everything, to the point where nurses are struggling to get more blood from his veins anymore because he has been poked so many times.
The doctors say the next few days are critical and that they cannot predict the outcome. They also wanted to do a 24-hour EEG, but say he is currently too unstable/weak to transfer hospitals.
I know nobody here can give medical advice, but I would really appreciate hearing from people who have experienced elderly relatives with severe seizures, encephalitis, unexplained neurological illness, ICU stays, etc.

Has anyone experienced someone being unconscious/sedated for this long and then improving?
Or did things continue to decline from there?

I honestly feel lost and helpless watching this happen.

Min morfar på 91 år var fuldstændig selvhjulpen og i rigtig god form inden det her skete. Han boede alene, var mentalt skarp og havde fine blodprøver. En dag faldt han pludselig om fra sin stol derhjemme og begyndte at få epileptiske krampeanfald.
Han har nu været indlagt i 7 dage, de første 2 dage kunne han nikke og åbne øjnene, nu har han stort set ikke været vågen siden onsdag. Han åbner øjene kort varigt. Han trækker stadig vejret selv, men bliver ved med at få anfald på trods af flere slags epilepsimedicin.
Lægerne har direkte sagt til os, at de “behandler i blinde”, fordi de stadig ikke ved præcist hvad årsagen er. De har taget rygmarvsprøve, blodprøver, MR og CT scanninger, EEG men de har endnu ikke fundet et klart svar.
De behandler ham nu både for mulige hjernesygdomme/hjernebetændelse samtidig med, at de forsøger at stoppe anfaldene. Han får lige nu:
•3 forskellige epilepsimediciner (bl.a. Keppra/levetiracetam 3000 mg og valproat)
• antibiotika/anden medicin mod mulig infektion eller inflammation i hjernen
• blodfortyndende
• binyrebarkhormon
• insulin

Han vejer kun omkring 57 kg og har altid været meget sensitiv overfor medicin. Som pårørende er det meget hårdt at se ham blive mere og mere sløv og svækket uden tydelig bedring.
De tager mange blodprøver hver dag for at overvåge ham, til det punkt hvor sygeplejerskerne næsten ikke kan få mere blod ud længere, fordi hans blodårer er blevet stukket så mange gange.
Lægerne siger, at de næste dage er kritiske, og at de ikke kan forudsige udfaldet. De ville gerne lave et 24-timers EEG på Rigshospitalet, men siger nu at han er for ustabil/svag til at blive flyttet.
Jeg ved godt, at ingen her kan give medicinske svar, men jeg vil virkelig gerne høre fra andre som har oplevet ældre pårørende med alvorlige krampeanfald, hjernebetændelse, uforklarlig neurologisk sygdom eller lange intensive indlæggelser.
Har nogen oplevet, at en ældre person har været bevidstløs/så påvirket i så mange dage og alligevel er kommet sig? Eller fortsatte det med at gå ned ad bakke?
Jeg føler mig ærligt talt helt magtesløs lige nu.