u/Constant_Tart_3338

Just started at the local gym, i really need to up my strength and mass, but i like to keep it simple, would you rate my program, i am a little unsure if my arms is gonna lack?

Fullbody ABA repeat

Day A
Back Squat — 3×6–8
Barbell Floor Press — 3×6–8
Barbell Row — 3×6–8
Pull-Ups — 3×6–8
Dips — 3×6–8
Face Pulls — 2×10–12

Day B
Back Squat — 3×6–8
Romanian Deadlift — 3×6–8
Incline Press — 3×6–8
Chinups— 3×6–8
Military Press — 3×6–8
Lateral Raises — 2×10–12

30M and busy family dad here.

I have always had an jealousy on the guys who can fight/handle themselves, the level of confidence you guys seem to have, is something i want to get, the feeling of being able to defende yourself against most guys, is great, and the training in it self is good.

I workout at home with gymnastic rings and bodyweight exercises, and have been thinking about training once a week, maybe twice sometimes, martial arts, i have the following options near me:

Boxing ( have done this for a year before, got my ass kicked everytime )
Muay thai
Luta livre
Judo

Personally i think its an striking art, its seems it easier to learn, and to use in a self defence situation.

Jeg tror der findes et decideret ord for det, når flere generationer er under samme tag.

Sagen er den, at min mor på 63 år, er gift med en mand på 78 år, og hans helbred er begyndt at skrante gevaldigt desværre, og der har været et par gange indenfor det seneste år, hvor jeg har tænkt det er nu, men heldigvis ikke.

Jeg (M30) er gift og har et barn, både min kone og jeg er meget tætte med min mor, og min svigerfamilie bor 1.5 time væk, og min mor er den eneste familie jeg har, så vi ser hende stortset dagligt og snakker hver især med hende på facetime 2-3 gange med hende dagligt, og især vores datter spørger efter hende 100 gange om dagen. Det er jo alt sammen super dejligt!

Vi har på det sidste snakket lidt frem og tilbage, min kone og jeg omkring at når hendea mand formenligt ikke er her mere, så kunne det være hyggeligt og give god mening, hvis hun flyttede ind hos os, vi har en stor lejlighed og ekstra plads til det.

Men sidder her mon nogle som faktisk har erfaringer med dette?

Min partner har en længere historik med alvorlig nyrestenssygdom, men det særlige ved hendes tilfælde er, at hun ikke mærker nyresten eller blokeringer normalt. For omkring 3 år siden fandt man sten på cirka 3 cm i begge nyrer, men de blev først opdaget, fordi en sten til sidst satte sig fast og gav infektion/betændelse. Indtil da havde hun ikke haft de klassiske kraftige nyrestenssmerter. Hun endte med at skulle igennem omkring 4–5 RIRS/ureteroskopi-operationer for at få fjernet stenene.

Desværre havde en sten dengang blokeret højre nyre i længere tid uden at det blev opdaget, hvilket gav permanent skade, så højre nyre nu kun fungerer omkring 15 %. Dette skyldtes dengang at vores praktiserende læge blev ved med at give min partner antibiotika og ikke sende hende videre til urinvejkirugisk, som så gjorde nyren var betændt alt for længe, og fik permanent skade, en klage sag vi senere vandt.

Siden da har hun været fulgt med scanninger 1–2 gange årligt. Hun har også fået lavet en 24-timers urinopsamling/metabolisk udredning for stendannelse og tager dagligt Alkacit (kaliumcitrat) for at regulere og urinens pH for at mindske risikoen for nye sten.

Ved årets CT-scanning fandt man nu en ny aflang “skalformet” sten i venstre nyre, placeret nederst i nyren (nedre nyrepol/inferior calyx). Stenen måler cirka 8 mm i længden og 2 mm i bredden. Der var ifølge svaret ingen hydronefrose, hydroureter eller tegn på aktuel blokering, og planen fra urologisk afdeling er blot ny kontrolscanning om 12 måneder.

Vi er dog meget bekymrede, fordi hun først mærker noget, når stenene bliver alvorlige og giver blokering med infektion eller betændelse. Venstre nyre er reelt hendes eneste velfungerende nyre, så vi er usikre på, om observation alene virkelig er nok i hendes situation.

Vi har en telefonkonsultation med lægen om cirka 3 uger, men er ærligt meget ængstelige, fordi det er hendes “gode” nyre. Hun har det ellers helt fint lige nu og har ingen symptomer.

Der er ingen tvivl om at dette er årsagen til man ikke selv skal læse svar i ens journal, men desværre kunne vi ikke vente, vi forsøgte idag, at ringe til afdelingen for at snakke med en læge, han ringede aldrig tilbage, det har de for vane ikke at gøre hvis vi ringer ind på den her måde med spørgsmål desværre, på trods af vi intet har at klantre for ellers, de er super gode og professionelle.

Det hele har vendt lidt op og ned på vores situation, fordi vi troede faktisk det fortsat ville være god som de andre år, så ville vi have snakket med dem om mulighederne for at få nr 2 barn, det er dog noget vi nu skal revidere helt om vi tør generelt at få. Men kan vi tillade os at ringe ind igen på fredag, og spørge efter en læge? Eller skal vi bare bide tænderne sammen og vente til ultimo juni på de ringer?

My partner has a history of severe kidney stone disease, but the unusual part is that she cannot reliably feel kidney stones or obstruction. About 3 years ago, she was found to have stones of around 3 cm in both kidneys, but they were only discovered because one eventually became obstructed and caused infection symptoms. Until then, she had not experienced the classic severe kidney stone pain. She ended up needing around 4–5 RIRS/ureteroscopy procedures to remove the stones. Unfortunately, one stone had silently blocked the right kidney for a long time before it was detected, which caused permanent damage, and her right kidney now only functions at around 15%.

Because of this history, she has been followed with CT scans and imaging about 1–2 times per year. She also underwent a 24-hour urine collection/metabolic stone evaluation, after which she was prescribed Alkacit (potassium citrate) to help regulate and alkalinize her urine pH in order to reduce future stone formation.

This year, her non-contrast CT scan showed a newly detected elongated “shell-shaped” stone in the left kidney, located in the lower pole/inferior calyx. The stone measures approximately 8 mm in length and 2 mm in width. The scan reportedly showed no hydronephrosis, hydroureter, or current obstruction, and the urology note simply recommends another follow-up CT in 12 months.

We are worried because she does not feel stones until they become a serious problem, usually when obstruction leads to infection or inflammation. Since the left kidney is now effectively her only well-functioning kidney, we are unsure whether simple observation is really appropriate in her situation. We have a phone appointment with her urologist in about 3 weeks, but we are honestly very anxious because this is her “good” kidney. At the moment she feels completely fine and has no symptoms at all.

We live in a Scandinavian country with a free public healthcare system, and generally the care has been very good, so this is not really about distrust of the doctors. We are mostly trying to understand whether yearly surveillance is considered normal in a situation like this, or whether people with a history of silent obstruction and kidney damage are sometimes managed more proactively.

Assalam Alaykum

Have the pleasure of being blessed with alot of good chechen friends, i never experienced anyone like them before, ofcourse i have met a couple that wasnt as friendly, but overall chechens i some of the best i have met.

I converted to Islam for 8 years ago as an scandinavian, and it was first when i met some chechens, that i really started to learn and got encourage to learn about islam, its been fantastic, its the first time anyone have really included me as part of a “ group “ you know, or atleast here people in the muslim community and as a part of my masjid, tend to stick to their nationality you know, arabs, afghans, kurds, chechens, but the chechens has included me alot, and some have told me the consider med one of them in a joking aspect ofcourse, but still and something about im a like waynakh, which im not totally sure about the meaning.

For me respect is everything, and i think its important to know about the culture of my friends, without always asking them, especially when i am around the elders and at their homes, i want to be respectful.

I Europe people talk alot of bad about us muslims, and i think it comes mostly from the ones who doesnt practise islam, but are criminal and hoodlums from middle east and africa, i like chechens here in regards most of the chechens i know, is actively against it.

Thank you chechens have boosted my iman to do salah daily, and being a more humble and polite person.

Jeg har simpelthen haft det mest træls sygdomsforløb ever de sidste par dage, og jeg har aldrig prøvet det før, og kombineret med en som i forvejen lidt en smule af sygdomsangst, så har jeg lige brug for at række lidt ud.

Torsdag morgen vågner jeg med vildt ondt i kroppen og generelt sløj og hovedpine, som ved en almindelig influenza, og har en sindssyg kvalme og ondt i maven, det forsvinder dog hen ad fredagen, og hvor jeg så får den vildeste diarre om aftenen, ikke hvor jeg skal afsted konstant men et par gange. Da jeg vågner lørdag har jeg det faktisk fint, bortset fra lidt ondt i maven, og hvis jeg spiser så får jeg en mave der rumler/brokker sig, og det fortsætter til søndag aften, hvor jeg igen får diarre, og det er så fortsat nu. Jeg har ikke andre symptomer uden at min mave nu.

Sideløbende har min datter på 3 haft feber, været pyldret og dårlig siden fredag, og 1-2 gsnge i døgnet også lavet i bleen tyndt, hvor imod min partner heldigvis ikke er ramt.

Jeg er tvivl om det er noget jeg skal til lægen med, da jeg faktisk aldrig har prøvet at have det sådan her før, og er det almindeligt at maven sådan går fra at være i “ udbrud “ til at stoppe til så at gå i udbrud i stor stil igen nu?

Jeg er en M29 runder 30 lige om hjørnet, og er nok i en selvforskyldt situation desværre.

Jeg har on and off døjet med min mave de sidste 7-8 år, ikke på et niveau hvor det var hæmmende til hverdag, og derfor ikke noget jeg desværre har tænkt, over nok i en blanding af dumhed og ungdoms uovervindelighed, samtidig med jeg har dealet med lidt andre personlige ting.

Jeg har altid været velsignet med et højt stofskifte, og når man ikke er overvægtig, så er man jo sund, riiiiight? Kombiner det med en som altid har været glad for at game, så jeg falder lige ind i stereotypen.

Jeg har døjet med nærmest konstant mavesyre, forstoppelse, ondt i maven, ofte syg generelt osv. Jeg er sikker på det skyldes min kost og livsstil, især kosten. Jeg har levet som en teenager hele mit voksen liv, 1-1.5 liter pepsi max om dagen cirka, næsten intet grønt, masser af snacks, 1-2 store måltider dagligt cirka, som har været de klassiske fede retter, lasagne, pasta kødsovs osv. samtidig med det har min motion nærmest kun været en gå tur i ny og næ, og de skridt jeg tager på mit kontor job.

Jeg startede nok lidt det forkerte sted for 6 måneder siden, hvor jeg begyndt at dyrke en del motion da jeg begyndte at døje med min ryg, så lige nu træner jeg 3-5 dage i ugen cirka. Lidt en blanding af cardio, styrke og kampsport, det har hjulpet alverden, men ikke på nok det vigtigste, mit helbred. Så nu skal der altså ske noget, og det skal være ASAP, fordi jeg orker ikke og rende og faktisk have det skidt og lukke øjnene for det.

Jeg er selvfølgelig stoppet med sodavanden, og er på 1.5 uge uden nu cirka, hvor jeg er skiftet til sukkerfri saftevand i stedet til en start, og på sigt intet. Der hvor mit store problem er, hvad med resten af kosten, er det “ bare “ at tage en kold turker fra snacks, junk osv, og have fokus på fuldkorn, æg, kylling, grøntsager og frugt? Jeg drukner lidt i de hundredevis af tiktok/instagram trends og råd der er, og synes næsten altid går imod hinanden. Jeg er faktisk ude i at ville have 1 aften mad snack i ugen, om fredagen med ungerne også ellers leve sundt eller clean, eller hvad folk kaldet det.

Gode råd søges!