Hello,
Looking for suggestions from women with a little figure. I’d prefer high waist, but I feel like I should just be grateful if I find anything, that doesn’t make me look like a man with too much a**. Anybody know a sub for ladies mc gear?
I hope I’m asking the right place, otherwise, my apologies.
Thanks.
Jeg har haft et lille “solouheld” i sengen. Hvordan gør I, når I ikke ligefrem sigter efter sådan et vandfald, men ikke rigtig har kontrol over det? Håndklæde er tydeligvis ikke nok.
Leder nok efter erfaringer med vådliggerlagner eller andre former for underlag der er behagelige at ligge på til hverdag, men som kan tåle den her påvirkning hvis det skulle ske - jeg synes det er lidt et moodkill at skulle planlægge sig ud af sådanne situationer, ved at stable håndklæder, så hvad gør en klog?
Pfh. Tak 🙏
Update: tak for svar, tror jeg har hvad jeg skal bruge nu 😊
K40 her. Har været single i mange år efter et langt forhold. Sidste år begyndte jeg at date lidt igen og jeg begynder ærligt talt at spekulere på, om man på et tidspunkt bliver “for voksen” til rigtigt at finde kærligheden igen.
Ikke fordi jeg er bitter eller hader mænd eller noget i den stil. Jeg har bare levet alene så længe nu, at jeg er blevet meget vant til mine egne rutiner, mit eget space og mine egne mønstre - både de sunde og de mindre sunde. Og jeg kan mærke, at jeg bare ikke er lige så “villig” til at tilpasse mig andre på egen bekostning, som da jeg var yngre (ja sorry, ærlig snak).
Dating føles mærkeligt nu. Både fordi jeg er klar over hvor uperfekt jeg er, og fordi jeg samtidig insisterer på, at der skal være plads til det - og fordi jeg ved at min modpart nok har det, på præcis samme måde.
Samtidig savner jeg jo faktisk nærhed, kemi, intimitet og følelsen af at høre sammen med nogen. Men jeg kan ikke finde ud af, om det er realistisk at tro på et reelt forhold længere - eller om man bare skal acceptere, at casual relationer måske er det mest realistiske som voksen single.
Så jeg er nysgerrig:
Er der nogen her, der fandt kærligheden sent efter mange år alene? - og hvordan?
Kan man lykkedes med, både at give plads til sig selv og til en anden i et forhold, når man først har vænnet sig til et liv alene?