u/Easy_Teach_7071

Hej alle jer, på den anden side 🤞❤️
Sagen er den, at jeg lige om lidt skal afsluttes i psykiatrien. Det er både stort og spændende, men helt ærligt også virkelig angstprovokerende og nervepirrende.

For at gøre en meeeeeeget lang historie kort, så har jeg været tilknyttet psykiatrien i 12 år, faktisk hele mit voksenliv (Jeg fylder 30 til August)
Jeg har gået til behandling nærmest ugentligt i de 12 år. Utallige indlæggelser, medicin, diagnoser, forskellige behandlingsformer. U name it. Nu er jeg nået så langt i min udvikling at både jeg og psykiatrien er enige om at tiden er til at lukke dét kapitel ned. Det er en god ting,. Helt bestemt. En kæmpe sejr, for at være ærlig. Men jeg er også bange. Jeg har aldrig levet et “normalt” voksenliv. Jeg har aldrig rigtig stået på “egne ben” på den måde, som jeg skal til nu.

Meget af min omgangskreds er naturligt faldet fra, fordi vores liv har ført os forskellige veje. De har fået det traditionelle liv med studier, kærester, børn og base. Det betyder også at meget af min nuværende omgangskreds er mennesker jeg på den ene eller anden måde, har mødt igennem systemet. Mennesker der stadig kæmper, og sidder fast i nogle af de samme huller, jeg engang sad fast i.
Jeg har derfor sådan brug for at høre nogle vaske ægte succes historier, fra folk der reelt det er kommet ud på den anden side. Folk der har sluppet systemet og den misforståede tryghed man kan komme til at læne sig opad.

Jeg vil så gerne noget mere med mit liv. Jeg vil så gerne tage revanche for de år, der er gået “tabt” i sygdom. Jeg vil bare så gerne, have livet til at lykkedes i et eller andet omfang. Men jeg aner ikke hvordan man gør, og fordi jeg ikke har nogle i min omgangskreds der kan fortælle og inspirere mig i den retning, håber jeg sådan at der er nogen herinde, der har lyst til at fortælle om deres vej “ud på den anden side”. 🤞❤️‍🩹 Alt hvad der kan inspirere, motivere og slå mine til tider lidt voldsomme katastrofe-tanker ned, tages imod med den største taknemmelighed 🥹

Hej alle jer, på den anden side 🤞❤️

Sagen er den, at jeg lige om lidt skal afsluttes i psykiatrien. Det er både stort og spændende, men helt ærligt også virkelig angstprovokerende og nervepirrende.
For at gøre en meeeeeeget lang historie kort, så har jeg været tilknyttet psykiatrien i 12 år, faktisk hele mit voksenliv (Jeg fylder 30 til August)
Jeg har gået til behandling nærmest ugentligt i de 12 år. Utallige indlæggelser, medicin, diagnoser, forskellige behandlingsformer. U name it. Nu er jeg nået så langt i min udvikling at både jeg og psykiatrien er enige om at tiden er til at lukke dét kapitel ned. Det er en god ting,. Helt bestemt. En kæmpe sejr, for at være ærlig. Men jeg er også bange. Jeg har aldrig levet et “normalt” voksenliv. Jeg har aldrig rigtig stået på “egne ben” på den måde, som jeg skal til nu.

Meget af min omgangskreds er naturligt faldet fra, fordi vores liv har ført os forskellige veje. De har fået det traditionelle liv med studier, kærester, børn og base. Det betyder også at meget af min nuværende omgangskreds er mennesker jeg på den ene eller anden måde, har mødt igennem systemet. Mennesker der stadig kæmper, og sidder fast i nogle af de samme huller, jeg engang sad fast i.
Jeg har derfor sådan brug for at høre nogle vaske ægte succes historier, fra folk der reelt det er kommet ud på den anden side. Folk der har sluppet systemet og den misforståede tryghed man kan komme til at læne sig opad.

Jeg vil så gerne noget mere med mit liv. Jeg vil så gerne tage revanche for de år, der er gået “tabt” i sygdom. Jeg vil bare så gerne, have livet til at lykkedes i et eller andet omfang. Men jeg aner ikke hvordan man gør, og fordi jeg ikke har nogle i min omgangskreds der kan fortælle og inspirere mig i den retning, håber jeg sådan at der er nogen herinde, der har lyst til at fortælle om deres vej “ud på den anden side”. 🤞❤️‍🩹 Alt hvad der kan inspirere, motivere og slå mine til tider lidt voldsomme katastrofe-tanker ned, tages imod med den største taknemmelighed 🥹