u/ElectronicResult9613

Lægger jeg for meget i det, eller bør jeg søge nyt arbejde? (samtale med leder)

Jeg har været ansat på min arbejdsplads i to måneder. Lederen har generelt været rigtig god i hele den periode. I dag snakkede vi så om, at flere fra min afdeling skal til en slags uddannelse, hvor man kun får to forsøg til at bestå. Jeg fortalte, at jeg har rigtig meget eksamensangst, så jeg kommer til at være meget nervøs til den eksamen.

Hun svarede så, at hvis jeg har eksamensangst, så bør jeg overveje, om jeg skal fortsætte med at være på den her arbejdsplads, for her er hver dag en eksamen. Jeg svarede, at der er meget forskel på at tage på arbejde og præstere ordentligt hver dag, og så på at skulle bestå en eksamen. Hun svarede, at det er der overhovedet ikke forskel på, for her vil kollegaer hver dag bedømme hinandens præstation.

Kort efter snakkede kollegagruppen og lederen om ansættelser, da de søger flere medarbejdere i netop min stilling (social- og sundhedsassistent). Jeg nævnte så, at jeg til min ansættelsessamtale var virkelig nervøs pga min eksamensangst, da en ansættelsessamtale er en form for eksamen, og jeg blev spurgt, om jeg var ok - men at dem der var i ansættelsesudvalget var søde og professionelle, og at jeg begyndte at slappe af bagefter. Her svarede min leder så, at det kun var fordi, at jeg var til samtale med den forrige leder, og at den ikke var gået hos hende.

Nu sidder jeg med en følelse af, at hun bare venter på at opsige mig, og at jeg måske allerede nu bør begynde at lede efter andre muligheder.

Jeg har været rigtig glad for arbejdspladsen, og vil meget gerne blive her. Jeg skal til 8-ugers-samtale med hende i morgen, og jeg er meget nervøs for, hvad der kommer til at ske.

Hvad ville i gøre?

reddit.com
▲ 12 r/dkbolig

Har det nogen betydning?

Hej. Throwaway konto her.

Vi har fundet et hus, som vi godt kan lide. Det har været til salg i en måned, og står til salg til 2,4. Vi har budt 2,25 - altså 150k under prisen. Mægler blev lidt fornærmet / forundret, da vi kom med vores bud, fordi han selv har prissat huset og mener, at prisen er rimelig.

Dagen efter ringede jeg så til mægleren igen, og han sagde, at sælger tænker over vores bud - og at et andet par nu har været ude og kigge på huset, og overvejer at byde.

Nu har jeg så opdaget, at mægler cirka 25 minutter efter vores telefonsamtale har valgt at promovere huset på facebook for første gang.

Har det her nogen betydning?

reddit.com
u/ElectronicResult9613 — 2 months ago