u/Haunting-Attitude-12

Been working out for years, lost a lot of weight, have used nothing but barefoot shoes for a decade, but running is the one thing I've never done since childhood (36 now).

I set a new goal 4 weeks ago: I will give myself 12 weeks of consistens running, 3 x a week, no other pace or distance goal, just running to show myself I can do it. I've always found it extremely boring and got footpain when I tried.

So, well, just started the fifth week and I ran 5K for the first time EVER! 31 minutes. Time flew by!

Until now, it's been 2 min walking, 2 min sprinting for 30 minutes, but today I just started running and continued.

It might be a small thing but I'm so proud of myself and wanted to share the happiness.

(For the record I'm 5'2", F, short legs 😅 English is my 3. language but I refuse to use AI to translate)

Jeg er simpelthen den største tryghedsnarkoman.

Vi (familien og jeg) kan bo større, billigere og langt roligere (larm fra trafik etc.) hvis vi flytter ca. en times kørsel væk fra nuværende by. Vi har job her, men ikke noget der ikke nemt kan udskiftes, en håndfuld folk i netværk vi ser hver halvanden uges tid ca., og som vi ville prioritere at transportere os til med samme hyppighed ved flytning.

​

Men hvordan faen gør man det mentalt? Det er så pinligt, jeg især er så knyttet til byen her af ren og skær vane, men intet ellers.

​

Mit spørgsmål er, har andre her været i samme båd men skiftet by med succes alligevel? Hvordan tager man springet? Hvad kan jeg messe for mig selv for at få trygheden på afstand? Hjælp....

Hej, okay, så, det her er noget rod da det først lige er gået op for mig at man åbenbart kan fortrænge hele sin barndom og det ikke er normalt at have glemt næsten alt.

Er K i slutningen af 30'erne. Jeg husker en hel del negative oplevelser fra min barndom: alkoholisk far, forældre skilt da jeg var 7, weekendsamvær hver anden weekend hos far. Inden da var hjemmet jævnligt raseret når han drak og gik amok og tævede min mor så vi måtte stikke af om natten, indtil det hele startede forfra.

Jeg har ingen bevidste minder om at min far skulle have gjort noget mod mig af seksuel karakter men jeg har flashes af en del gange hvor han har slukket sin cigaret på min arm, truet med tvangsindlæggelse og tvangsfodring når jeg ikke ville spise min mad (jeg var ekstremt kræsen som barn og har stadig en del udfordringer mht mad).

Der er mange mange mange grimme oplevelser i den kaliber men det er ikke som sådan min pointe lige her. Blot for at give et indtryk af omstændighederne.

Jeg husker cirka fra jeg var 15 år, både gode og dårlige oplevelser men fra den alder kan jeg rimeligt huske kronologisk. Alt før da er glimt og kun af voldsomme oplevelser og følelser.

I går dæmrede noget for mig dog og jeg ved sgu ikke lige hvad jeg gør herfra?

Da jeg var 4 eller 5 er mit gæt, tog min mor mig til side til en alvorlig snak da jeg havde ligget ovenpå en dreng under en legeaftale og sagt at nu skulle vi bolle. Hun ville vide hvor jeg kendte det udtryk fra osv. Husker jeg fandt det meget skamfuldt og kunne ikke svare på noget af det.

Jeg var først i institution da jeg startede i skole så kan ikke have samlet det op som sådan udefra.

Så til min bekymring: jeg havde en oplevelse i - vil jeg tro - cirka samme alder, 4-5 år, som jeg aldrig har delt og sjældent har tænkt på men som løbende er dukket op pludseligt og jeg har ikke før kædet det sammen: husker jeg var på toilettet og blev bange for at der kom orme ud af mig, fordi jeg, da jeg sad og kiggede ned mens jeg tissede, så lange slimede, mørk-orange/lyserøde strenge/tråde komme ud af mig. Tørrede og kiggede på det og først nu slår det mig at det 1:1 lignede blodigt sæd.

Har aldrig delt det før da jeg bare har slået det hen som en underlig omend meget ubehagelig oplevelse og som i øjeblikket det skete gjorde mig rædselsslagen. TMI har jeg ligesom haft med sæd at gøre mange gange siden i mit voksenliv så at det først skulle gå op for mig nu er en gåde....

Men jeg har haft det vanvittigt dårligt siden det slog mig i går. Hvad gør jeg nu? Jeg ved jo ikke om der faktisk er sket noget! Kan ikke huske der skulle være sket noget. Hvor gpr jeg hen, hvem kontakter jeg, er der nohet som helst at gøre for at finde et svar? Shit jeg har det ringe!

Edit: Tak for jeres tilbagemeldinger, jeg forsøger at samle svar løbende, det er lidt overvældende det hele, men jeg læser hver en besked og sætter stor pris på jeres alles input!