Hejsa!
Jeg har brug for nogle anbefalinger til steder hvor jeg kan købe noget lækkert undertøj (gerne bundløst), som ikke er Sinful. Jeg har en hel skuffe fuld af den der nylonstrømpe-kvalitet.
Vil I dele, hvor I typisk kigger? 🙏🏼
TL;DR:
Jeg er på tabt arbejdsfortjeneste for mit barn og har været væk fra arbejdsmarkedet/uddannelse i mange år. Jeg troede engang, jeg “bare lige” skulle tilbage og færdiggøre mit speciale, men livet tog en anden retning.
Jeg gør objektivt alt muligt godt: har tabt 35 kilo, træner dagligt, arbejder med mig selv, bygger en god hverdag op for mit barn og er virkelig taknemlig for at kunne være der for dem.
Hvordan holder man fast i sig selv, når livet ikke blev det, man troede?
——-
Det er super angstprovokerende at skrive her og jeg ved ikke helt, hvad jeg leder efter med det her opslag. Måske bare nogen der forstår følelsen.
Jeg er på tabt arbejdsfortjeneste for mit barn og der er ikke rigtig udsigt til, at det ændrer sig foreløbigt. For nogle år siden troede jeg, at jeg “bare lige” skulle tilbage og skrive mit speciale færdigt, når tingene blev lidt mere stabile. Men det skete aldrig. Det er nu 12 år siden jeg måtte droppe ud af uni og jeg føler mig så latterlig når jeg prøver at gøre mig selv relevant ved at nævne noget jeg har lært engang. Jeg har haft et par små-jobs inden jeg landede på TAF, men det var alt sammen ufaglært og indenfor administration - intet at skrive hjem om.
Jeg tror, jeg kæmper med følelsen af at være gået i stå. Ikke fordi jeg ingenting laver. Tværtimod.
Jeg har tabt knap 35 kilo. Jeg styrketræner hver dag. Går mine skridt. Har samlet hobbyer op igen. Lært at lave ting fra bunden. Arbejdet virkelig meget med mig selv og alt det, jeg har med fra min opvækst, så jeg også kan være en god partner og mor.
Mit barn trives mere nu end før, fordi jeg er en mega sej mor! Jeg advokerer, koordinerer, regulerer, planlægger, griber og bygger en meningsfuld hverdag op hver eneste dag. Jeg er sindssygt taknemlig over at jeg kunne få TAF og være der for mit barn.
Jeg har bare mistet mig selv fuldstændig.
For samtidig kan jeg mærke en sorg over det liv, der ligesom aldrig rigtig kom videre. Min uddannelse stoppede. Jeg bliver aldrig ansat der hvor jeg gerne ville. Jeg har intet at bruge LinkedIn til.
Det føles som om jeg står uden for resten af verdenen. Jeg har ofte en følelse af at være usynlig - også når jeg fx er ude med min partner blandt hans kolleger og venner og familie og jeg havde så mange planer og drømme.
Jeg tænker tit at jeg ikke ville gide sidde ved siden af mig til en julefrokost. Jeg har ikke ret meget interessant at fortælle om min hverdag. Jeg bliver heller ikke inviteret til nogen, fordi veninderne er faldet fra henover årene. Men det er en anden snak.
Hvordan holder man fast i sig selv, når ens liv tog en helt anden retning end planlagt?
Hvordan holder man følelsen af udvikling og identitet i live, når man i praksis er bundet til hjemmet og omsorgsrollen i årevis?
Jeg tror jeg er løbet tør for selv-hep.
Min partner og jeg har snart været sammen i 20 år, og jeg er lidt på røven over hvor meget man faktisk kan udvikle sig sammen - også seksuelt.
For et par år siden ramte jeg en lille personlig krise over at jeg havde sat mig for life med én partner (i know, I know - intet er skrevet i sten, men for mig er det), men jeg tog arbejdshandskerne på og gik stædigt til værks for at få det bedste sexliv med det skønneste menneske, jeg er så heldig at kalde min livspartner.
Vi har nærmest været enige om at trodse statistikkerne af ren stædighed.
Hold kæft hvor har det været tåkrummende at skulle lære at snakke om sex, behov, fantasier og arbejde med alt det lort vi har haft med fra opvækst, kultur, omgangskreds og medier. Men shit mand, hvor er det det hele værd.
Jeg troede ikke selv det var muligt at være sammen i SÅ mange år og stadig have sex, man har lyst til at have mere af, but it can be done 🫱🏽🫲🏻❤️🔥
I just finished The Song of Achilles and I am lost and unwell 😭
It has to be the most beautiful love story I’ve ever read and I’m afraid nothing will come close to it - ever 🤧
What should I read next?
I’ve been looking into Oleander. Thoughts?
Kind regards
Jeg synes, der er virkelig mange opslag herinde, som handler om kompatibilitet ift. lyst, så jeg vil gerne anbefale en bog, jeg selv synes er helt fantastisk, hvis man kæmper med manglende lyst/libido: Come as You Are af Emily Nagoski.
Noget af det mest interessante i bogen er hendes forklaring af, at hjernen både har en slags seksuel “accelerator” og “bremse”.
Acceleratoren reagerer på ting, hjernen forbinder med ophidselse, mens bremsen reagerer på alt det, hjernen opfatter som potentielle trusler eller grunde til ikke at tænde lige nu - stress, konflikter i forholdet, mental load, dårlig kropsfølelse, pres, frygt for at blive dømt, manglende tryghed osv.
Det var lidt en øjenåbner for mig at forstå, at lav lyst ofte ikke handler om at være “forkert”, men om at ens bremser måske er enormt følsomme eller at man har normale bremser, der er under ekstraordinær belastning.
Mens jeg læste den, lavede jeg min egen liste over mine acceleratorer og bremser og viste dem til min partner - det var en kæmpe hjælp.
I bogen forklarer hun også hvordan det er vilkårligt hvad hjernen forbinder med accelerator og bremser - så selvom vi ikke kan ændre selve mekanismen, kan vi godt hjælpe hjernen med at aflære hvad der fx er en bremse. En af mine bremser var at børnene var hjemme - også selvom de er store og var for sig selv, mens vi tog en quickie. Den bremse har jeg arbejdet enormt meget med, og nu har vi sindssygt fræk sex, mens ungerne tror vi nupper en fælles morfar på 15-20 minutter 🤘🏼
Jeg synes især bogen er virkelig god til at forklare, hvor meget kontekst betyder for lyst — og hvor forskelligt mennesker fungerer seksuelt.
Det er en saglig bog der tager udgangspunkt i videnskab!
Den findes både som lydbog og som e-bog frit tilgængeligt på nettet.
God læselyst og kæmpe kram hvis du læser med og tror du kan bruge bogen!