Skal jeg fortsætte på professionsbacheloren eller genoptage jurastudiet?
Jeg håber i kan hjælpe mig med mit dilemma. Det bliver nok et lidt langt skriv.
Sagen er den, at jeg er tidligere jurastuderende, som har haft et lidt bøvlet studieforløb, hvis man kan sige det sådan 🎢
Da jeg startede på jurastudiet var jeg gravid, og nåede derfor kun at være studieaktiv et par måneder inden jeg gik på barsel. Da jeg så vendte tilbage til studiet ca. et år efter (på et nyt hold) og med en baby på 8 måneder (som jeg stadig ammede btw, sry hvis det er tmi) kom jeg gevaldigt bagud - jeg følte ikke rigtig motivation længere og læste desværre ikke ret meget eller lavede opgaver - mødte dog stadig op til forelæsninger og det meste holdundervisning.
Mit hoved var (af gode grunde) andre steder - når jeg var på uni, havde jeg dårlig samvittighed over ikke at være sammen med mit barn og omvendt.
Da h*n så et par måneder efter startede i vuggestue blev vi ramt af utrolig meget sygdom derhjemme, både mit barn, mig og min kæreste. Da min kæreste arbejdede og jeg var studerende, var det self nemmere, at jeg blev hjemme med sygt barn. Dette gjorde at jeg ofte måtte blive væk fra undervisning eller ikke kunne få læst ordentligt op på pensum. Og sådan startede en ond cirkel, hvor jeg gik til de her reeksamener uden hverken at have læst eller lavet øvelsesopgaverne. Dumt, I know. Set i bakspejlet burde jeg self ikke have taget til eksamen uden at være forberedt.
Men det hele ender så med at jeg dumper Familie- og Arveret tre gange og bliver udmeldt af universitetet. Det blev jeg rigtig ked af, for det var jo ikke fordi interessen for juraen ikke var der. Tværtimod. Derudover begyndte jeg at tvivle på om jeg overhovedet var god/klog nok til at læse jura… selvom jeg jo godt ved i dag, at jeg havde nogle helt andre vilkår end mine medstuderende, så ødelagde det stadig min selvtillid.
Efter udmeldelsen var jeg lidt lost, men valgte at starte på en professionsbachelor i Offentlig Administration, da uddannelsen indeholder nogle juridiske elementer - og noget skulle jeg jo lave 🤷🏽♀️
Nu til mit dilemma:
I marts valgte jeg at søge genoptagelse på jurastudiet via kvote 2, og har nu fået besked om at universitetet har valgt at imødekomme min ansøgning om genoptagelse. Det betyder ikke, at jeg er optaget endnu, men at jeg bliver vurderet på lige fod med alle andre. Jeg regner dog stærkt med at blive optaget, da jeg kom ind på kvote 1 første gang.
Problemet er bare, at mine tidligere prøveforsøg følger med over, og jeg får derfor kun 1 nyt prøveforsøg til det dumpede fag. Føler måske det er lidt risky, at satse det hele på ét forsøg, hvor jeg så kan ende med at blive udmeldt igen?? 😞
Dog har jeg fået besked fra SDU om, at mine tidligere prøveforsøg ikke vil følge med hos dem. Men jeg bor i Aarhus, så det ville betyde, at jeg skulle pendle.. det har jeg ingen erfaring med, men har hørt fra folk, at man hurtigt kører død i det.
Ville i satse på det ene prøveforsøg og takke ja til en plads på AU eller pendle til SDU, hvor jeres studiehistorik ikke følger med?
Jeg har altid ville læse jura, og der er bare stadig noget, der trækker mig i den retning, selvom jeg faktisk endt med at blive ret glad for professionsbacheloruddannelsen, og klarer mig meget nemt igennem med gode karakterer - selv uden at åbne en bog. Det i sig selv er meget foreneligt med det, at have et barn, der jo kræver en del tid og opmærksomhed. En normal dag på studiet er fra 9-12.30, hvor jeg så har mulighed for at hente mit barn tidligt fra børnehave.
Alt dette ved jeg af erfaring, ikke kan lade sig gøre på jurastudiet. Det bliver benhårdt med stor læsebyrde, lange dage og ikke så meget tid til min familie - bliver helt ked af det ved tanken.
Derudover er jeg i tvivl om jeg kan se mig selv arbejde i en kommune som sagsbehandler eller lign. Self er der andre muligheder, men de fleste ender i det offentlige efter endt uddannelse. Os så kan man jo diskutere lønforskel, arbejdsløshed osv.
Jeg synes der er mange ting at tænke over, især når man har et barn. Mit hoved er snart ved at eksplodere, fordi jeg ikke kan træffe en beslutning. Ville derfor sætte mega meget pris på folks råd og input!
Skal jeg fortsætte på det “nemme” studie, som jeg klarer mig nemt igennem uden den store indsats, men hvor jeg ikke ved om jeg kan se mig selv i den type arbejde, som uddannelsen lægger op til? Her er jeg i øvrigt færdiguddannet om 2,5 år, og kan komme ud på arbejdsmarkedet hurtigere.
Eller skal jeg “kæmpe” mig igennem 5 år på en meget sværere uddannelse - som jeg i øvrigt heller ikke har nok SU-klip til 😅 men hvor jeg til gengæld bedre kan se mig selv i arbejdet efter endt uddannelse?
Vh. En fortvivlet måske kommende jurastuderende (igen)