
Hvordan investerer du? Lav, medium, høj risiko? Spredning, ikke spredning?
Det kunne være interessant med en tråd omkring vores alle sammens forskellige måder at investere på. Ikke en snak om virksomheden, men måden at investere på.
Jeg selv har typisk 3-5 positioner igang, med hårdt fokus på virksomheder jeg tror på typisk er for lavt prissat i markedet eller virksomheder jeg tror lykkes med en turnaround.
Jeg oparbejder typisk en for mig ok størrelse position inden jeg sådan vil "tale" om den konkrete fx. herinde. Jeg er egentlig langsigtet fra start af, og har ikke noget imod at kursen er faldende, så længe jeg ikke har oparbejdet min position endnu. Herefter ser jeg selvfølgelig gerne kursen stige, og supplerer typisk også undervejs igen når jeg har frie midler.
Nogen vil mene at jeg investerer med høj risiko, hvilket som sådan også er rigtigt ud fra et sprednings-mæssigt syn. Og jeg har da også slået mig mange gange før, forstået på den måde at når det går ned ad bakke for en position der fylder 25%-60% af din portefølje, så kan det gå stærkt. Og det kan gøre ondt hvis det går helt "galt". Det er prøvet flere gange.
Jeg har oparbejdet min stambeholdning i vedhæftede, og skal snart fylde på igen. Herudover er jeg igang med 2 andre positioner, som jeg tænker jeg kan begynde at skrive om efter sommer.
Hvordan investerer du?
PS: Behøver ingen belæring om at man bør sprede osv. Tro mig jeg ved hvordan min fremgangsmåde kan gå galt.... men heldigvis også hvordan den kan gå godt :)
God fredag.