u/Weary-Requirement-72

Min far er på besøg og han ville gerne købe nogle nye sixpence.

Har umiddelbart kun stødt på dem i Magasin.

Er der andre steder i Odense han kan købe nogen?

Tak for jeres svar på forhånd

Hello everybody. My father and I are going to Bjärnum in the beginning of June.

The old man loves Sweden, and we are there every summer.

We have rented a house next to a lake, thus I love fishing.

Are there some cultural or exhibitions we should visit during our stay.

He is not super fit anymore, so in no possible way he can manage long hikes or such as activities.

My father likes mills of all sorts, and last time we visited Sweden, we had the pleasure to see a historical museum showing how the farmers lived back in the 18. Century.

I hope you have some suggestions. I just want my father to enjoy our stay.

Mange tak 😊

Der skal afvikles fødselsdagsfest for 50 personer i morgen d 16.06.26.

Er der mon et sted man kan afhente isterninger i store mængder for billige penge.

Alle tips og råd tages imod med kyshånd.

Kh, tak på forhånd

Jeg har i snart et år været i en psykiatrisk udredning, hvor jeg er temmelig tungt medicineret, grundet min sygdom, bipolær lidelse.

Ifølge psykiatrien er jeg nu stabil med hensyn til min medicinering - som jeg er ret tilfreds med. Bivirkninger er der dog en hel del af, men har accepteret situationens tilstand.

Nogen jeg dog har det svært med er at acceptere psykiatriens og det offentliges vurdering omkring, at jeg ikke kommer til at have den samme vej på arbejdsmarkedet, som jeg havde inden jeg kom i behandling.

Mine perioder med hypomani gjorde det muligt at jeg kunne arbejde fuldtid, samt arbejde ekstra,.have storslåede projekter omkring hjem og have, formå at have yderst kreative perioder, med meget lidt søvn.

Disse perioder var også præget af udadreagerende adfærd, manglende empati og forståelse for andres meninger og holdninger. Tilmed et crash der var så tungt, at jeg blev mere og mere depressiv, med hårde tanker om livet og tilværelsen.

Jeg er for tiden en smule trist omkring at have fundet ud af at eksperterne formegentlig har ret mht til at skulle drosle ned i tempo, hvilket medicinering har hjulpet med, dog også i det omfang at jeg har ufattelig svært ved at overskue simple ting i hverdagen, såsom stå op, rengøring, og opretholde mine interesser.

De kloge hoveder mener at jeg skal gradvist introduceres til arbejdsmarkedets gennem et ressourceforløb, hhv i praktik i 2x3 timer ugentligt, flexjob eller noget helt tredje. Her føler jeg mig umyndiggjort, og tænker hvordan jeg fremadrettet skal kunne agere som menneske.

Jeg føler ligeledes at der en en form for stigmatisering i samfundet, netop omkring psykisk sygdom, især når mennesker kender mit gamle jeg (det altid hårdtarbejdende alfa mandfolk).

Har tilmed givet udtryk for at jeg selv mener at det er noget pjat, og fagfolkene har sagt at det er en naturlig reaktion for alt det der sker i mit liv.

Ved engtligt ikke rigtig hvorfor jeg skriver herinde, måske blot for at få en kommentar, blive hørt anonymt, høre hvad folk tænker og mener.

Håber ikke i føler jeg ynker eller tuder, det er ikke min hensigt . Ønsker jeg allesammen det bedste.

Knus og kram herfra