u/angryparrot123

Er der nogen med en metaldetektor i området omkring Peter Fabers vej/Møllevangs Allé. Der er nogen, der har mistet deres nøgler, og vi er mange der har ledt uden succes

Håber dette er det rigtige sted at spørge. Jeg skal udfylde et angstskema, jeg har fået af min egen læge. Har modtaget et link og skal udfylde det online via noget der hedder Nexus / e-patienten. For at udfylde det, skal jeg acceptere at de kan videregive mine informationer til forsikring. Det har jeg betænkeligheder ved. Vil gerne stole på det, min læge har sendt, men er bange for at det kan bide mig i røven senere. Nogen, der har erfaring og anbefalinger?

Vi overvejer at tage til Davinde sø i dag. Vi har 3 børn med i alderen 1-3 år. Er der nogen derude, der kan fortælle om der er mange mennesker og hvordan vandet er? ☺️

Jeg har en dejlig kæreste og en datter på knap 3. Min kæreste er engageret og ordner meget husligt og laver ofte mad. Han er kærlig og omsorgsfuld, men han er også (synes jeg) virkelig dårlig til at gøre sig umage og tænker ofte ikke ret langt, som efterlader mig med konsekvenserne. Bare som eksempler, så låner han min nøgle, og lægger den så i hans lomme. Det betyder at jeg næste morgen ikke kan låse vores ladcykel op og må aflevere vores barn i klapvogn og komme for sent på arbejde, imens det ingen konsekvenser har for ham. Når han har hentet i børnehave så tømmer han ikke hendes tasker, som gør at hendes termotøj, der er vådt, ikke bliver hængt til tørre. Det opdager jeg om morgenen, og det betyder at vores datter må være afsted uden. Han sørger for at drikkedunken er ren og kommer i tasken om morgenen, men det glemmer han også fra tid til anden, som gør at jeg enten alligevel må bruge tid og energi om morgenen eller at vores datter må undvære. Vores datter er syg om natten og kaster op. Han har barnets 1. sygedag, men det er mig, der må fortælle ham, at hun skal have et bad, selvom jeg også har arbejde at passe. Han glemmer at tjekke sin kalender, så jeg må tilpasse min arbejdsdag, fordi han pludselig ikke kan hente som aftalt. Alt dette er bare inden for de seneste uger..

Selvfølgelig må man begå fejl, men jeg oplever bare ikke, at han forsøger eller gør sig umage. Han kan sagtens undskylde for de ting, men han har stadig en opfattelse af, at han selv gør sig virkelig umage.

Ved siden af dette, så er jeg lige blevet deltidssygemeldt fordi jeg er så presset og konstant føler jeg skal løbe hurtigt. Jeg kunne virkelig godt have brug for den støtte og kunne aflaste lidt til ham, men det føles umuligt.

Han er en virkelig god mand, men jeg er SÅ frustreret og det sætter en kile imellem os. Det, der er den største udfordring for mig, er følelsen af, at han ikke vil se indad men har et billede af sig selv som meget ansvarsbevidst. Jeg synes ikke han tager ansvar og jeg føler ikke, at han hører mig. Han bliver ved med at sige, at han gerne vil, men så snart jeg spørger hvordan, er svaret “jeg må bare gøre mig mere umage”.. det har han sagt i snart 12 år, men jeg oplever ikke, at der reelt sker noget. Det føles som om det er “out of sight, out of mind” for ham, imens jeg må tage konsekvenserne. Jeg er nok også “for” hensynsfuld og kan komme til at stille for store krav til ham om at gøre det samme, men jeg synes ikke jeg ellers har store forventninger. Blot en forventning om, at han lige bruger 2 minutter på at tænke sig om..

Vi har taget snakken om the mental load, og det generer mig faktisk ikke at have mere ansvar for de praktiske ting og planlægning. Det handler om at overveje konsekvenserne af sine handlinger og ikke bare “efterlade” dem til mig/vores datter

Så hvad gør jeg? Må jeg prøve at give mere slip? Er jeg urimelig? Er der noget jeg kan gøre for at ændre den her situation, for jeg er træt af at være træt af ham…