u/ansaufer

Det her skriv fra ankenævn giver så lidt mening:

“Huslejenævnet finder ikke, at de af lejeren anførte omstændigheder, herunder at op-
gørelsen virker voldsom sammenlignet med andre lejemål i ejendommen, samt at der
er utætte vinduer, kan danne grundlag for en ændring eller tilsidesættelse af varme-
regnskabet. Der er således ikke grundlag for at pålægge udlejer at tilbagebetale et
beløb til lejer.

Det bemærkes endvidere, at lejers indsigelser ikke opfylder kravene i Lejelovens §
77, 3. pkt., og at det er lejer, som har bevisbyrden for, at regnskabet ikke er korrekt.

Opfylder lejers indsigelse ikke de formelle krav, er udlejer ikke forpligtet til at indbrin-
ge sagen for Huslejenævnet.

Endeligt indbringer lejer sagen seks måneder efter sin indsigelse over for udlejer,
hvilket har medført retsfortabende passivitet.”

1. De henviser til en bestemmelse der ikke findes i lejeloven.

2. De nævner formkrav for §77 som jeg ikke kan finde nogen steder.

3. Retsfortabende passivitet når lejeloven forpligter at udlejer indbringer sagen for ankenævn? 6 måneders passivitet i en forbrugersag kan vel ikke være udslagsgivende er min forståelse efter forældelsesloven er lavet om i 2008?

Er vi enige om at det ikke kan være ansvarspådragende for et biludlejningsfirma ikke at tjekke om en lejer tidligere er straffet og ikke få lejer til at skrive under på en hensigtserklæring? I tilfælde af at lejer laver skader på andre køretøjer under færden/kørsel/ med lejebil.

Begge forhold regulerer kun hvorvidt staten vælger at konfiskere tredjemands ejendom/køretøj eller ej?

Altså, domstol kan vurdere at det er uforholdsmæssigt indgribende at konfiskere tredjemands ejendom hvis udlejnings firma har tjekket lejers økonomiske forhold, straffeattest og indhentet hensigtserklæring.

Som jeg lige forstår forarbejder så er det ikke ansvarspådragende hvis ikke udlejningsfirma tjekker lejers straffeattest og får lejer til at skrive under på hensigtserklæring?

Har man ret til at få en forsikringspolice/betingelser udleveret som skadelidte jf. GPDR artikel 6, stk. 1, litra f, med legitim interesse for tredjemand som begrundelse?

EDIT:

Kan se et af mine spørgsmål umiddelbart er reguleret af RPL § 298, og der kan/skal anlægges en selvstændig editionsbegæring før en eventuel retssag. Samme bestemmelse kan benyttes under en retssag.

Isoleret bevisoptagelse på minretssag.dk må det være?

Hvilken lovgivning regulerer om en part (skadelidte) har ret til at få personoplysninger på skadevolder?

Jeg tænker det kan være relevant i forsikringssager, hvor skadelidte gerne vil vurdere om det kan svare sig at stævne skadevolder.

Jeg tænker sag hvor skadevolders forsikring afviser at dække skade med påstand om at objektivt ansvar ikke finder anvendelse.

Her skal skadelidte kumulativt stævne forsikringsselskab og skadevolder.

Dog skal skadelidte jo have en chance for at vurdere om det overhovedet kan svare sig at stævne skadevolder gennem tinglyst værdi.

Hvilken lovgivning regulerer helt konkret at politiet/forsikring/ ejer af eksempelvis køretøj ikke må videregive personoplysning på en anmeldelse af skade.

Der kan jo køre både en strafferetlig sag fra politiet mod skadevolder, som politiet så vælger ikke at forfølge, og en civil sag mellem to forsikringsselskaber samtidigt? Og derudover en overvejelse om endnu en civil sag mellem skadelidte og skadevolder.

Kumulation relevans?

Mornings

Vil det være ugyldigt at skrive dækningssalg ud af en samarbejdsaftale?

Som jeg forstår hører det under erstatningsret/alm. obligationsret.

Men på B2B må man, grundet aftalefrihed, godt fastlægge det vilkår at dækningssalg ikke skal forsøges?

Er der noget man skal være opmærksom på i forhold til ugyldighed?

Umiddelbart tænker jeg det kun vil komme en leverandørs forsikringsselskab til last?

Er der nogen der ved hvor anonym sådan en evaluering egentlig er?

Hvordan fungerer det i praksis med at en arbejdsplads jo skal have en chance for at verificere om en Jobindex-profil reelt har arbejdet/ eller arbejder på arbejdspladsen.

Når man tjekker evalueringer er mange af de 4-5 stjernede evalueringer sådan jævnt kortfattede. Så korte at man næsten kunne tro nogle af dem var fabrikerede/staged på den ene eller anden måde.

Er der reelt nogen jobsøgningsplatform, der tager disse evalueringer seriøst?

Hvem går en evaluering til ved en arbejdsplads for verifikation? Er det HR eller andre? Eller får arbejdspladsen ikke mulighed for at verificere? Er det kun Jobindex der reelt verificerer?

Ved ikke lige om overskriften er passende.

Men findes der eksempler på advokater/jurister, som ikke har forfulgt en åbenlys mulighed for at vinde en sag, men valgte ikke at gøre det af menneskelige årsager?

Her tænker jeg ikke strafferetlige sager umiddelbart. Men mere sager med økonomiske tab grundet grov uagtsomhed, der kunne henføres til én person eller andre lignende forhold.

Jeg tænker bare tit over det menneskelige aspekt efter jeg har kørt fuld juridisk metode som en robot. Jeg synes det kan være svært ikke at udvise lidt empati i visse sager, hvor man så efterfølgende kunne kritisere lovgivers mindre gode arbejde/ manglende overvejelser i forarbejder.

Hvad er folks vildere HR-historier? Der kan også krydres med nogle sjove historie - humor skader ikke.

Hvor stor må en konventionalbod være i en samarbejdsaftale såfremt, der sker misligeholdelse/brud på handelsbetingelser.

Her mener jeg specifikt brud på NSAB’s § 29:” § 29 – Konfliktløsning

I tilfælde af konflikt mellem speditøren og ordregiveren, skal en sådan i første omgang søges løst mellem parterne ved forhandling. Såfremt parterne ikke er i stand til at løse konflikten ved forhandling, skal tvisten afgøres ved de almindelige domstole beliggende ved speditørens hovedforretningssted. Retssager skal være underlagt lovgivning gældende for speditørens hovedforretningssted.”

Da jeg ser mange krav mod speditører bliver afvist uden videre og uden speditører undersøger ret meget, vil jeg gerne undersøge muligheden for at have en konventionalbod til denne bestemmelse i vores handelsbetingelser/samarbejdsaftale.

Så speditører tvinger os til at stævne eller at vi skal fratrække samme beløb fra udestående så de skal stævne os.

Mit spørgsmål er, hvor stor må denne bod være?

Har kun søgt hurtigt på konventionalbod i andre brancher og kan se AB har noget lignende 5% af den samlede fordring.

Jeg har ikke kunne finde et eneste eksempel fra transportretten med konventionalbøder, så er bare nysgerrig på om der overhovedet er sædvane for samme i branchen, og om der er en slags grænse for hvor stor boden må være?

Formålet med boden er ikke økonomisk vinding, men mere at få en bedre service og en hurtigere vej til noget ubestridt faktum fastlæggelse, der så muligvis vil kunne bruges senere hvis nødvendigt.

På forhånd tak.

Edit: har fundet frem til at det er aftaleloven, der regulerer forholdet omkring ugyldighed grundet bodens størrelse.