Forventninger til bonusforældre
Jeg er bonusmor til to børn på 9 og 12 år, og mor til to på 2 og 0 år. Jeg har været i bonusbørnenes liv i 5 år nu, og forsøger at gøre det godt overfor dem, men føler ikke rigtig jeg kan lykkedes med det.
Tror jeg sætter for høje forventninger til mig selv, i bonusmor rollen, hvilket er med til at lægge for meget pres på relationerne.
Ser ofte beskrevet, at man bør behandle bonusbørn som sine egne og ikke gøre forskel på børnene.
Omvendt anbefaler eksperter også, at man ikke må agere som mor for dem, bør overlade opdragelsen til den biologiske forælder, og blot være en ekstra voksen i deres liv.
Så hvordan skal det forståes? Hvordan kan man behandle børnene ens, hvis man skal agere mor for sine egne, men ikke for bonusbørnene?
Og hvordan kan jeg behandle børn ens, når mine børn er her hele tiden, mens bonusbørn er her hver 2. Weekend? Så er det vel helt naturligt, at jeg ikke kan opbygge samme relation eller hvad?
Hvordan undgår jeg at forskelsbehandle, hvis jeg ikke skal opdrage på alle børnene?
Og så videre - har virkelig svært ved at navigere i den rolle. Det er ikke fordi jeg har et dårligt forhold til bonusbørnene, omvendt har vi heller ikke et særlig tæt forhold.
Er bare så usikker i min rolle som bonusmor.
Nogen råd/ tanker/ oplevelser fra andre, som har haft eller selv været bonusforælder?