u/SecurePerformer4612

Hej,

Har I andre valgt at lade jer vaccinere under graviditeten? Jeg er virkelig i tvivl..

Er der nogen som har været til eksamen i fredags, som vil dele eksamenssættet?

Hej,

Jeg er gravid og står i en situation, hvor jeg overvejer at bo hver for sig fra min mand, men stadig være sammen.

Vi har været sammen i mange år, og når vi er alene, har vi det faktisk rigtig godt sammen. Problemet er, at vi er fuldtidsforældre til hans teenager med svær ADHD, som han har med hans ekskone. Og jeg kan simpelthen ikke holde til dynamikken længere.

Der er meget uro, konflikter, og manglende grænser i hjemmet. Jeg føler ofte, at jeg står alene mod den grænseløse og provokerende adfærd, mens min mand har svært ved at se problemerne på samme måde som mig. Og jeg kan ikke se et spædbarn trives i de rammer, som tingene er lige nu.

Hvad er jeres erfaring med at bo hver for sig?

Jeg er i gang med at læse op til eksamen. Men aftaleretten er SÅ svær at forstå.

Hvad har virket for jer?

Hej brevkassen,

Jeg er opvokset med en dysfunktionel far, som var riiiigtig glad for alkohol. Dog uden at det kunne ses udenfor hjemmet. Men mit barndomshjem var dog tit et feststed i garagen for ham og hans venner, mens min mor prøvede at opretholde en stabil opvækst. Efter en del år med fysisk og psykisk vold mod os alle, valgte min mor at trække stikke og flytte. Hen i starten af voksenlivet eskalerede det mellem min far og jeg, da jeg endelig sagde fra overfor hans opførelse. Dette betød ingen kontakt i 10 år, hvilket passede mig ganske fint.

Desværre mistede jeg min mor for 1 års tid siden til kræft, meget pludseligt. Forældreløsheden gav mig en trang til at kontakte min far, hvilket er gået ganske fint det sidste års tid, og min far har været en utrolig god støtte i mit liv: indtil nu.

Jeg føler de gamle mønstre er ved at komme tilbage. Bare inden for dette års tid, har jeg observeret at han stadig drikker ufattelig meget.

Min mand og jeg venter barn sammen, hvilket har gjort at jeg ønsker nogle ændringer i vores familie. Blandt andet at vi ikke skal bo sammen, men måske på sigt kan gøre det igen senere hen. Intet drama, eller uvenskab. Derfor ønsker jeg hellere ikke at uddybe denne situation, da vi så fint løser det selv.

Men det synes min far så ikke. I sidste uge da jeg besøgte ham, valgte han verbalt at overfuse mig, mens jeg i forvejen var ked af situationen med min mand. Min far kan vitterligt få mig til at græde, som min mand ikke kan. Det var så deja vu fra min barndom, hvor jeg netop havde svært ved at sige fra overfor min far.

Forleden dag, valgte han igen at overfalde mig verbalt. Han synes mit liv er ustabilt, og han er træt af at jeg gør dét, dét og dét for min mand. Han vil se resultater, mens han klasker sin håndryg ned i hånden. Da jeg spørger ham om, hvilke resultater han snakker om, så skifter han emne. Umiddelbart har jeg indtryk af, at han vil have jeg skal blive skilt fra min mand. Men det er slet ikke dér min mand og jeg er? Han gav blandt andet udtryk for, at han ligger søvnløs over min situation, og at jeg “fylder” for meget i hans liv lige nu. (Hans kone og ham er i fertilitetsbehandling..) Jeg anerkendte hans følelser, men gjorde det også klart, at det ikke giver mening at han er så bekymret, når min mand og jeg så fint løser tingene selv. Og så skulle jeg også lige have dén med, at jeg er så dum og naiv at få et barn med en mand som har ADHD, for nu ville mit barn også få ADHD. Resten gider jeg ikke engang at gengive. For der røg min tålmodighed med ham. Han foreslog selv 1 måneds pause, fordi jeg “fylder” for meget.

For at være helt ærlig, så overvejer jeg helt permanent at droppe den her kontakt igen. Det er SÅ voldsomt at blive verbalt overfuset 2 gange på 1 uge, og at jeg som voksen ender med at græde og hyperventilere. Det er så sindssygt grænseoverskridende. Især fordi det er så svært at sige fra. Men overfor alle andre kan jeg snildt sige fra i en situation, uden problemer.
Måske kunne det være fint lige at gengive, at min bror har droppet kontakten med min far for nogle måneder siden, efter han selv blev overfuset 2 gange af ham.

Så kære jer, som selv har en dysfunktionel mor eller far. Hvad dælen gør man lige i den her situation?