Afvænning fra planlægning!
Jeg har besluttet mig for at prøve at slippe min store trang til at planlægge alting her i sommerferien. Min mand og jeg har begge haft utroligt travlt i foråret og nu er vi så heldige at vi har fire ugers ferie. Og vi skal mest være hjemme og jeg er simpelthen så utilpas ved tanken om at der ikke skal ske noget. Vi har to børn og vi laver skærmfri uger for alle, så vi skal bare finde på alle de ting at lave som vi ellers aldrig tager os tid til og vi har huset fyldt med gode ting. Og så skal vi dog se film sammen og ordne lidt i huset.
Og min hjerne vil hele tiden planlægge og arrangere ture og bliver bekymret for der ikke sker nok.
Så jeg har besluttet mig for, at virkelig prøve at slippe den trang til at styre og planlægge. Engagere min mand og mine børn, få oplevelser for livet osv. Og så forsøge at tro på, at oplevelserne måske netop er gode nok ved bare at være sammen, måske sove i haven, køre spontan tur osv. og ja, mine børn er 8 og 14, så det bliver svært for dem at være skærmfri. Men også for os. Og det bliver fedt at se hvad vi finder på. Men også ret angstprovokerende at give slip.
Andre mødre derude der forsøger at give slip på at arrangere og få alt til at ske for deres familie “så det kan blive en god sommer”? Jeg har brug for at tro på det bliver godt alligevel. Men pyha det er angstprovokerende.