ADHD møbler.
Jeg ønsker nogen stole/sofa der er ADHD venlige, men synes mest jeg finder ting til børn. Hvilke har I og er der ellers noget i ikke vil kunne leve uden?
Jeg ønsker nogen stole/sofa der er ADHD venlige, men synes mest jeg finder ting til børn. Hvilke har I og er der ellers noget i ikke vil kunne leve uden?
Min kæreste tror ikke på at de får ny menu i næste uge, nogen der kan be/afkræfte
Min kæreste og jeg skal på kør selv ferie, vi kører fra Sjælland og vi skal til Østrig og Schweiz.
Findes der nogen spil der er gode til sådan en tur eller kender i til nogen bestemte lege?
Ved vi noget om personen hun dater/ er blevet kærester med? Er det en der er kendt eller?
Billederne er anonymitet, så det ikke er muligt at finde frem til hvor vi befinder os.
Vores naboer/ovrerboer har valgt at ligge en masse sten i rabatten, vi bor på landet og og var åbenbart trætte af at der kørte traktorer inde på deres "grund" (tænker ikke at en rabat er deres grund?). Stenene er lagt efter de har plantet blomster i rabatten - deres grund starter bag blomsterne.
Som i kan se er vejen meget smal, stenene gør vi har svært ved at skulle komme ud af vores indkørsel med trailer på, skraldemændene har også svært ved at køre og post også, derudover så kan jeg ikke lade være med at tænke at hvis vores hus en dag skulle brænde, så ville der ikke kunne være brandbiler.
Jeg kan åbenbart kun tilføje et billede
Hej brevkasse.
Jeg vil høre om jeg føler for meget, eller om andre havde haft det på samme måde 🥺
Sagen er, at jeg har tabt mig 21 kilo. Jeg har altid været "den tykke" i min omgangskreds, og det har fyldt hos mig. Jeg er faktisk virkelig stolt af mig selv, fordi det har været hårdt arbejde.
Men - jeg føler bare ikke rigtig, at mine veninder er glade på mine vegne. De er selv begyndt at tage på, og når jeg f.eks. siger "ej jeg kan ikke passe de her bukser mere", så får jeg et "ej hvor dejligt", men på en måde hvor man bare kan mærke, at de helst var fri for at høre om det.
Og det gør mig faktisk lidt ked af det. Ikke fordi jeg forventer at de "bukker og nejer" for mig. Men fordi jeg føler, at jeg ikke rigtig har nogen at dele min glæde med. Jeg tror bare, jeg havde håbet på lidt mere oprigtig glæde fra mennesker jeg holder af.
Og nu sidder jeg lidt med følelsen - er jeg helt forkert på den? Føler jeg for meget? Skal jeg bare tage mig sammen? For jeg kan mærke, det går mig mere på, end jeg egentlig har lyst til at indrømme 🥺