u/Pale_Apple_3291

Knud Brix udkommer med sin bog, Paranoia, i morgen. En roman om stalking baseret på hans rigtige historie, som han fortalte hos Anna Ingrish i Genstart i går. Det er på alle måder en fuldkommen syg og pervers historie. Stakkels mand, han er jo total mærket, kan man fornemme, når man hører ham fortælle historien i Genstart. Jeg kan godt forstå, at man virkelig kan være brændende forelsket i et andet menneske, men hvem er så vanvittig at bryde ind i et andet menneskes hjem midt om natten, fordi man er forelsket? Er der mon nogen herinde, der aner, hvem kvinden er? Bare så man kan gå en stor bue udenom, for Knuds stalkinghistorie er med længder den mest vanvittige, jeg nogensinde har hørt om.

Jeg er efterhånden ved at slå mig til tåls med tanken om, at min kæreste og jeg nok skal være lejere i København i al nærmeste fremtid - måske for altid. Jeg kunne være bitter omkring, at jeg kommer fra arbejderklassen i byen, at jeg voksede op i en almen bolig og at mine forældre derfor ikke har kunne hjælpe med et forældrekøb eller med et netværk til en andelsbolig. Men jeg er nået frem til, at det er spild af liv og at man måske skal være tilfreds med at være lejer. Det er vel ikke det værste i verden. Det vil ikke give mening for os at flytte væk, for arbejde, venner, netværk, alt er her i byen. Kan man få et nogenlunde trygt og stabilt liv som lejere og hvordan slipper man af “social taber-stemplet” der står malet i panden på én, når man er +30 og lejere?

Jeg har længe tænkt på at blive frivillig i Hjemmeværnet - specifikt i marinehjemmeværnet. Jeg har aldrig været værnepligtig og da jeg som elev i 8. klasse var i skolepraktik på Antvorskov Kaserne i Slagelse, var jeg 100% sikker på, at jeg aldrig skulle have noget med Forsvaret at gøre. Sikke noget lort, hvor man blev råbt og skreget ad, bespist med hundeæde og maksimalt fik 4-5 timers søvn om natten. Men her mange år efter, trækker Hjemmeværnet i mig. Jeg savner at gøre en forskel og med den sikkerhedspolitiske situation, Danmark er I, er det måske ikke helt dårligt at vide noget om basal våbenhåndtering, førstehjælp, gruppesamarbejde i pressede situationer m.m.

Mit problem er, at jeg simpelthen har en latterligt dårlig kondition og at jeg lider af astma. Men hit me up! Skal jeg forsøge mig med hjemmeværnet og hvad kan man forvente, hvis man bliver optaget?

God, how the once mighty Visma-team has fallen in level in the last 4-3 years. Like, this is probably a bigger drop than the Quickstep-team who used to win all the classics back in the days. What happened? I mean Roglic left, Van Baarle left, Tiesj Benoot left and Wva has surpassed his prime. But this Visma-team is currently totally unable to support their leader in the biggest race of the year. I really think Vismas performance as a team, apart from the TTT, is a real shocker. Maybe the giro-tour double just cooked the team? They’re dropping like dead bees every time UAE sets the pace. Heck, even Decathlon supports their leader much better. If i was Marc Reef, difficult questions and conversations would be taken after this TdF. Surely such a shambolic support for their leader cant be satisfying.

Dear Prague,

My boyfriend and i are in your wonderful city the next couple of days and we are wondering where the fun queer place to party are in town? Also: is it safe to be publicly gay in Prague? We usually blend in quite well but if public displays of affection will get us in trouble, then that would be nice to know.

xx

I går var jeg til en fest hos to gamle venner i Nordsjælland. Min kæreste og jeg fulgtes hjem med et andet par, som vi ikke kendte, som også skulle tilbage til København, da der bare skete noget, jeg har svært ved at glemme og komme mig over. Manden skældte sin kæreste hæder og ære fra, fordi han havde glemt nogle af sine ejendele til festen. Altså, han kørte hende psykisk ned uafbrudt, råbte og skreg og var ekstremt aggressiv. Hun zonede bare totalt ud, fordi han var så grænseoverskridende. Det var fandeme også grænseoverskridende at være vidne til. Han mente, det hele var hendes skyld, fordi hun skyndte på ham, da vi skulle nå en taxa. Han presser hende så til at stå af s-toget med hende for at tage tilbage. Det var vi fandeme utrygge ved, da vi simpelthen var bange for, at han kan kunne finde på at slå hende. Jeg ringede 114 for at give Politiet besked, fordi vi virkelig var bange på hendes vegne, men det lød ikke som om, at de ville gøre noget. Skulle vi have gjort mere? Det nager mig virkelig.

I dag skal min kæreste og jeg se på en (leje)lejlighed på Nørrebro sammen. Rigtig københavnerlejlighed. Den er relativt lille (48 kvm). Er der mon nogen i et parforhold, der har prøvet at bo på så få kvadratmeter med en partner og som vil dele sine erfaringer?

Jeg har p.t. et job som embedsmand i staten. Jeg er glad for det - arbejdsopgaverne er spændende og kollegerne søde. Men. Jeg kan ikke undgå at høre mig tanker om fremtiden. Vi Djøffere er desværre et hadet folkefærd blandt de politikere, vi sat i verden for at servicere og i øvrigt ved jeg ikke om halvdelen af mit kontor er blevet erstattet af AI-agenter om 10 år. Hvordan går man fra embedsmand til skolelærer? Hvis Socialdemokratiets idé om lilleskolen bliver en realitet, bliver der brug for virkeligt mange lærer i fremtiden. De kommer ikke af sig selv og de færreste af os har mulighed for at komme på SU igen. Er der ikke muligheder for at voksne kan blive eks. lærere uden at gå økonomisk rabundus?