▲ 118 r/Denmark

Ændring i forhold til folks lyst til at bidrage til Røde Kors indsamling?

Jeg har nok samlet ind for Røde Kors i 15+ år. Tidligere i forskellige områder i Aarhus C, men siden jeg flyttede til København, har jeg de sidste 4 år samlet ind på Teglholmen og Enghave Brygge.

I Aarhus oplevede jeg måske 2-3 stykker, som takkede nej, og her i København er den nok mindst 70%, som takker nej.
Synes det er blevet værre, bare i løbet de 4 år, jeg har samlet ind her i København. I dag blev jeg decideret overfuset af en enkelt og talt utrolig grimt til af en anden. Det rystede mig lidt, at de mennesker, som bor i dyre lejligheder ud til vandet centralt i Københavns havn, har det sådan, når jeg kommer forbi som frivillig. Det er trods alt nogle af de mennesker i DK, som har mest, og er mest privilegerede.

Er det bare forskellen på Aarhus og København jeg oplever, eller sker der et kraftigt skred i holdninger og sammenholdskraft i samfundet i disse år?

— UPDATE —

Tak for alle jeres svar. Det lyder til, at stemningen er vendt i forhold til Røde Kors og tiden måske også er løbet fra årlige landsindsamlinger, hvor frivillige kommer forbi en gang om året og samler ind?

På ruten i dag sagde folk bl.a. følgende til mig:

• En mand sagde, “jeg støtter ikke sådan nogle venstreorienterede tosser og muslimelskere som dig. Hvis du elsker muslimer så meget, hvorfor flytter du så ikke ned til dem? Men det tør du vel ikke, fordi de slår sådan nogle som dig ihjel. Din svans”

• En kvinde sagde, “Hvad laver du her? Skrid dog med dig! Fy for satan”

Må indrømme, at det rammer mig lidt. Synes det var ubehageligt at stå der. Jeg vil derfor overveje, om det måske er sidste gang jeg har været frivillig.

reddit.com
u/Acrobatic_Shelter894 — 11 days ago
▲ 12 r/aktietips+1 crossposts

Undgå negativ rente hos SAXO ved indbetaling til ASK

Att: ASK kunder hos Saxo.

Benytter man sig af den anbefalede indbetalingsmulighed "Hurtig overførsel" ryger de indbetalte penge ind på aktiedepotet. Herefter skal man så manuelt flytte dem til ASK, via en intern overførsel, for at kunne bruge dem til køb på ASK.

Gør man det samme dag som indbetalingsdatoen, så betaler man rente til Saxo.

Det er lige snedigt nok, da man eksempelvis ikke gør det med bankoverførsel, som de "sjovt nok" ikke anbefaler.

Bare lige et hint fra undertegnede, som ikke kunne forstă, at mit tomme aktiedepot blev ved med at trække negativ rente.

reddit.com
u/Acrobatic_Shelter894 — 1 month ago
▲ 2 r/ios

Expanded workout widget?

Sometimes when I'm out having a walk and have a workout started on my Apple Watch, my iPhone shows an expanded widget on the lock screen but mostly not. Most of the time it just shows elapsed time and an option to pause.

How do I switch on the expanded info on the widget? I can't figure out.

u/Acrobatic_Shelter894 — 2 months ago

Hurtig oversigt over danske partiers mærkesager (som forklaret til et barn)

De politiske partier i Danmark har som regel et politisk projekt, en plan eller nogle stærke mærkesager. Kald det, hvad du vil 😅 Sad og funderede over disse politiske projekter her i går, og så slog det mig, at de fleste er ret tydelige, men lige præcis Socialdemokratiet render i mit hoved rundt som hovedløse høns, uden nogen rigtig plan, udover at mene det samme som DF, bare lidt på bagkant. Venstre er også lidt lost, nu hvor landmænd er i bad standing.

Anyway. Her er min oversigt, hvis jeg skulle forklare dem til et barn 😅

Enhedslisten: Alt skal være gratis og de rige skal betale for det

SF: Vi skal have mere tid sammen, hygge os, strikke, spise boller og drikke varm kakao. Bare hygge

Alternativet: Vi skal alle spise vegansk, landbruget skal nedlægges og vi tager kun på togferie

Socialdemokratiet: Vi mener det samme som DF, men vi er selvfølgelig kun hyggeracister. Ser det godt ud på TV det her?

Radikale: Planen er at holde sig ude af søgelyset med en udefinerbar gryderet, hvor hovedingredienserne er uddannelse, klima, og humanisme.

Moderaterne: Det handler ikke om nogen, men noget. Og det er en taburet til brugtvognsforhandleren af guds nåde. Lars Løkke

Konservative: Skattelettelser nu

Venstre: Rent drikkevand er opreklameret. Grisene kan ikke smage forskel alligevel. Vi ved ikke helt, hvad planen er nu hvor ingen kan lide landmænd mere

Liberal Alliance: SKAT! Fy for satan. Den eneste skat vi vil have er vores dejlige kvinder, og helst derhjemme. Mænd er jo bedre til alt det andet

Danmarksdemokraterne: København er forfærdelig og Jylland er gud. Det samme er Cola zero, gamle dage, Morten Korch og landmænd. Kultur, uddannelse og udvikling er lort

Dansk Folkeparti: Det er altid muslimernes skyld. og det gælder alle problemer. Løsninger på problemer er der ikke så mange af, men det er vigtigt at råbe op

Borgernes parti: Sig noget kontroversielt og vær “mega sej”

reddit.com
u/Acrobatic_Shelter894 — 2 months ago

Hvilken skrædder anbefales?

Jeg er ny i København og har nogle uniformsbukser som rettes til. Det drejer sig om, at de skal syes ind i benene. Materialet er uld/polyester mix, og der skal syes ind i både lår og læg.

Er der nogen, der kan anbefale en prisvenlig, men stadig fornuftig skrædder i Københavnsområdet? Jeg synes umiddelbart, at dem jeg har set svinger utrolig meget i pris.

reddit.com
u/Acrobatic_Shelter894 — 3 months ago

Føler lidt min lejlighed er en AirBnB

Jeg har en lejlighed, hvor jeg udlejer et værelse til en lejer, som så også har mulighed for at bruge køkken, bad, stue og de ting, som findes her.

Lejer sagde sådan lidt henkastet for en 10 dage siden, at en af hans udenlandske veninder ville komme og besøge lejer i en uges tid fra mandag denne uge. Det var sådan lige før sengetid en aften, og jeg nåede ikke rigtig lige at tænke over det, da jeg var træt, så svarede bare okay. Det var heller ikke ligesom et spørgsmål, om det var okay, men mere bare sådan en info om, at det altså var planlagt.

Anyways. Slut sidste uge spurgte jeg så ind til om lejer havde taget fri nu, hvor veninden kom på besøg. Det havde lejer ikke, så lejer skal stadig arbejde osv. Det har så betydet, at veninden tager afsted sammen med lejer om morgenen, men lejer har givet hende nøglerne, så da jeg kom hjem i går fra noget shopping, så var hun her alene hjemme og havde sat lidt vasketøj over 😳 Det samme er sket i dag. Sad i sofaen og læste, hvor hun så pludselig låste sig ind i lejligheden og lavede lidt frokost i køkkenet og satte sig til at spise ved spisebordet.

Er det ikke sådan lidt grænseoverskridende og respektløst fra lejeres side med det setup? Føler lidt mit hjem er en AirBnB og selvom veninden da er meget sød, er det lidt sært at have en person, man slet ikke kender rendende rundt alene på den måde i sit hjem.

Vil ikke sige noget om det til lejer nu, men tænker jeg gør det når veninden engang er taget hjem.

Først og fremmest er en uge meget længe, og for det andet føler jeg, at det er lidt grænseoverskridende, at veninden bruger lejligheden på samme vis som lejer.

Som person, har jeg altid haft svært ved at sætte grænser, og lan aldrig finde ud af, hvad der er rimeligt eller ej, så er meget nysgerrig at høre jeres take på situationen.

reddit.com
u/Acrobatic_Shelter894 — 3 months ago

En klassiker: Rengøring i fællesarealer

Update: Tak for de mange tilbagemeldinger. Kan se, at der er forskellige holdninger til, hvor rent man skal have det, og hvad man kan forvente af sin lejer, og hvad man kan kræve af sin lejer.

Det havde jeg også forventet.

Kan også se, at der trods alt er flest, der synes, at det er okay, at jeg tager en snak med lejer om problemet, og måske får udarbejdet en rengøringsplan som nedenstående.

Hvis det ikke afhjælper problemet, så er løsningen jo nok bare en anden lejer, og det er jo også helt okay. Vi er nok bare ikke så kompatible mht. rengøring

————————

Jeg har en lejlighed, hvor jeg er nødsaget til at udleje et værelse, for at få enderne til at hænge sammen økonomisk. Jeg går meget op i at have et rent og præsentabelt hjem, og er der ikke rent og ryddeligt, stresser det mig ret meget. Jeg gjorde derfor meget ud af at fortælle, hvilke forventninger jeg havde til kommende lejer, da jeg havde mulige lejere forbi for at se på værelset, så de var indforstået og okay med dette fra start.

Fast forward til i dag, hvor nuværende lejer har boet her i 8 måneder og kun gjort rent på badeværelset en gang, og aldrig støvsuget eller lignende i fællesarealer. Jeg render hele tiden rundt efter lejer og fjerner snavs, krummer, hår, støvsuger osv. Føler mig lidt som en cranky forældre med en teenager. Det tærer enormt meget på min energi og mit humør, og jeg er desværre selv begyndt at slacke på rengøringen, da det alligevel føles nyttesløst, når jeg skal starte forfra hele tiden. Det resulterer så i, at jeg er begyndt ikke at invitere venner hjem, fordi der simpelthen er for beskidt, og at jeg ikke føler mig tilpas i mit eget hjem.

På trods af, at vi har snakket om det nogle gange, så “ser “ min lejer simpelthen ikke de her ting, og det falder ikke lejer naturligt at gøre det mest basale selv uden instruktioner. Jeg har jeg lavet den her meget udpenslede rengøringsplan, men hvad siger I? Jeg synes selv det er lidt voldsomt at udpensle basale ting så meget, men ved ikke hvad jeg ellers skal gøre?

Kontekst:
Eget værelse = eget ansvar
Fællesarealer omfatter: køkken, stue, entré og badeværelse og lejer må bruge alt så tosset vedkommende vil.
Der er meget meget meget kalkholdigt vand
Gulve i stue, entré og køkken er sarte, så gulvvask udføres kun af udlejer og indgår ikke i rotationsplanen
Badeværelsesgulv indgår i almindelig rengøring og må rengøres af begge

Grundregler
1. Efterlad fællesrum i neutral stand
Næste person skal kunne bruge rummet uden at rydde op først.
2. Den der skaber rod, rydder op senest samme dag før sengetid, eller når personen forlader lejligheden i længere tid (f.eks når man tager på arbejde)
3. Daglig vedligeholdelse erstatter ikke ugentlig rengøring, men reducerer mængden af arbejde.

Faste daglige regler (ikke del af rotation)

Køkken – efter madlavning
□ Tallerkener og øvrig opvask direkte i opvaskemaskine eller vaskes med det samme, hvis praktisk muligt
□ Bordplade tørres af
□ Komfur tørres af, hvis det er brugt
□ Vask skylles og madrester fjernes
□ Køkkenarmatur tørres af
□ Synlige stænk fra mad på væggen fjernes
□ Ting sættes tilbage på plads

Badeværelse – efter brug
□ Fjern eventuelle sprøjt/stænk på spejl
□ Fjern hår fra håndvask
□ Fjern/skyl rester af tandpasta og lignende fra håndvask
□ Tør større mængder vand væk fra bordpladen omkring vask

Badeværelse – efter bad
□ Skraber glasdør fri for vand
□ Skraber fliser på vægge og gulv fri for vand
□ Tørrer armatur af
□ Fjerner hår hvis nødvendigt

Tørretumbler – efter brug
□ Fjern fnug fra filter efter brug

Stue/køkken/entré – dagligt
□ Egne ting sættes tilbage på plads
□ Skraldespande under køkkenvask tømmes efter behov
□ Hvis opvaskemaskinen tømmes: tjek om ting er rene før de sættes på plads. Hvis ikke, vask ting op manuelt eller sæt dem tilbage i opvaskemaskinen

Ugentlig rotationsplan

Lige uger
Lejer: Badeværelse
Udlejer: Køkken, stue og entré

Ulige uger
Lejer: Køkken, stue og entré
Udlejer: Badeværelse

Opgaver – Badeværelse

Generel rengøring
□ Toilet rengøres
□ Håndvask, armatur og bordplade rengøres og kalk fjernes
□ Spejl pudses
□ Badeværelsesgulv støvsuges og vaskes

Bruseniche
□ Kalk fjernes fra vægge og gulv
□ Armatur afkalkes
□ Glasdør afkalkes på begge sider
□ Skyl og tør overflader efter
□ Rens rist for hår og evt. afløb ved nedsat afløb

Opgaver – Køkken, stue og entré
□ Støvsug gulv i entré, køkken og stue
□ Bordplade rengøres grundigt
□ Komfur rengøres grundigt
□ Køkkenvask rengøres og afkalkes ved synlig kalk
□ Køkkenskabslåger og greb tørres af
□ Beholdere med genbrugsmaterialer i entré tømmes

Standard for “rengjort”

Køkken/stue er færdigt når:
□ Ingen beskidt opvask står fremme
□ Bordplader er tørre og rene
□ Komfur er uden madrester
□ Ingen synlige fedtpletter på skabslåger
□ Gulv er støvsuget
□ Ting er på plads

Badeværelse er færdigt når:
□ Ingen hår ligger fremme
□ Ingen tandpastarester og lignende i vask er synlige
□ Spejl er uden synlige stænk
□ Armatur er uden synlige kalk- eller vandpletter
□ Bruseniche er fri for tydelige kalkrester

reddit.com
u/Acrobatic_Shelter894 — 5 months ago