Hvad er den ultimativt bedste lilla shampoo? Som ikke gør håret til en høstak😬
Lige nu overvejer jeg Ingredien Intense purple shampoo eller Rosted silver shampoo, men er åben for alle erfaringer.
Jeg leder efter gode fantasy bøger, som er oversat til dansk. Når jeg leder efter anbefalinger i internationale subs, så er de sjældent oversat, dem jeg finder. Så har i nogle gode anbefalinger?🤩
Jeg har blandt andet læst: Throne of glass, ACOTAR, Fourth Wing, Prinsen af Ondskab, Shield of sparrows og har lige læst hunger games 1. Min favorit serie har klart været Throne of Glass.
Edit: tak for svar allesammen - har opgivet at svare alle, men sætter stor pris på alle inputs og tips 🫶🏼
Jeg er blevet opmærksom på, at det ikke er så smart at drikke vand af en plastik flaske og ej heller opbevare mad og have sin madpakker i plastik opbevaring.
Men jeg ved jo, at der findes gode og dårlige vandflasker og bøtter i plast, så det må der nødvendigvis også gøre i stål/glas kategorien. Så hvor køber I gode alternativer til plastik ?
Jeg har prøvet eyeliner blyant fra hhv Nilens jord og L’Oréal, som jeg tegner langs vippekanten, men fælles for dem begge er, at de ender under mine øjnene og giver pandaøjne. Kender i en god blyant eyeliner i sort, som bliver hvor den skal hele dagen?
Jeg har brugt en del krudt på at sætte en stor plantekasse sammen og plantet en brombær busk, sørget for at holde bladlus ude af den, kun med det skuffende resultat at bærerne ikke smager af noget som helst 😒
De bliver store og flotte, men smagen følger slet ikke med. Hvad kan jeg gøre anderledes næste år?
Det er en tornløs sort, der hedder Black Satin, købt på en planteskole. Den står i meget sol henover sommeren. Men selv brombærerne i skoven er smager meget bedre 🤥
Hvordan håndterer I tanker om, at I potentielt kan blive meget syge af kræft eller lignende?
At i kunne have det nu uden at vide det?
Jeg synes det er svært at håndtere. Nok fordi jeg har oplevet det meget meget tæt på - at se en man holder af sygne så meget hen og til sidst dø. Og hvad så hvis jeg selv bliver ramt? Er det normalt at være bange for, i den grad hvor det fylder i ens tanker (dog langt fra dagligt, mere hvis jeg læser et opslag herinde fx, hvor der står at et ungt menneske har kræft). Hvordan håndterer i det?
Tilføjelse: min far var syg i 4 år og døde af kræft, da jeg var 18. Har halvvejs i en graviditet måtte afbryde den, da vores barn desværre havde en så stor hjerte og lunge fejl, at det betød mange operationer og risiko for tidlig død mm. Så det er måske i mindre grad mig selv, men også andre som jeg er bange for, skal blive syg. Nok fordi lynet har slået ned flere gange, hvor det ikke har været bedsteforældre, som døde af naturlig alderdom
Nu kommer varmen tilbage, og det gør det varme kontor også. Vi kan ikke rigtig lave ordentligt udluftning på vores kontor, hvilket gør, at det bliver varmt selvfølgelig, men også en meget tung luft.
Hvor varmt og tungt skal der blive, før man virkelig kan kræve handling? Hvad er normalen på jeres kontorer ift varme om sommeren?
Jeg stoppede med p-piller for ca. 2 år siden og har siden haft enten lange eller uregelmæssige cyklusser. Mine cyklusser har mest været omkring 45 dage, men har de seneste 3 måneder varieret.
Jeg har også været gravid to gange og mistet begge graviditeter i hhv. uge 22 og uge 10. Efter første abort holdte vi pause fra at prøve igen i 6 måneder, og blev gravid med det samme. Efter seneste abort for 6 måneder siden, holder vi stadig pause, og regner først med at forsøge igen til januar.
Jeg er derfor ikke bekymret i forhold til at blive gravid lige nu, men jeg havde forventet, at min cyklus ville være mere stabil 7 måneder efter den seneste abort. Mine seneste cyklusser har været 23, 35 og nu ser det igen ud til ca. 45 dage.
Efter den seneste abort blev jeg undersøgt på gynækologisk afdeling pga. pletblødning i næsten 2 måneder. Scanningen viste ingen rester af graviditeten, og der blev ikke gjort mere. Pletblødningen er stoppet, men de uregelmæssige cyklusser fortsætter.
Ville I kontakte lægen igen i min situation? Og giver det overhovedet mening, at bede om en henvisning til en gynækolog for at få undersøgt, om der er en årsag til de lange og svingende cyklusser, nu når man alligevel vil vente med graviditet?
Jeg har de seneste to år været af p-piller, og har siden da haft nogle enten relativt lange (45 dage) eller uregelmæssige cyklusser. Med til historien er, at jeg har været gravid to gange og mistet begge gange i hhv uge 22 og 10. Efter begge aborter har jeg holdt pause fra at prøve at blive gravid i 6 måneder (er stadig i en pause nu, så snart 7 måneder, og vi vil først forsøge igen til januar).
Nå men det vil sige, at ønsket om graviditet ikke er der, så i forhold til det, er det ikke noget problem at min cyklus lige nu er uforudsigelig. Men jeg havde regnet med, at den her 7 måneder efter seneste abort ville være normaliseret lidt. Nu ser der ud til , at min cyklus igen er ca 45 dage, selvom de seneste ellers har været hhv. 23 og 35 dage.
Men jeg er i tvivl om jeg skal opsøge min læge igen? Jeg er tidligere blevet henvist til kvinde afdelingen på hospitalet, og været inde og blevet scannet efter seneste abort, fordi jeg havde pletblødning op til 2 måneder efter aborten, men det var bare “der er ikke noget restvæv”, og så blev der ikke gjort mere ved det. Pletbøder så heller ikke længere, nu er det bare de her uregelmæssige cyklusser, som irriterer mig lidt . Hvad ville I gøre i min situation? Kan jeg bede om en henvisning til gynækolog, som forhåbentlig tager sig lidt bedre tid til at undersøge det eller?
På min arbejdsplads har vi nu i 7 måneder været nedlagt af sygemeldinger. Først manglede vi 25% af bemandingen, og nu mangler vi så 40% af bemandingen. Det er ikke stress sygemeldinger, heldigvis. Det er bare uheldigt at flere sygemeldinger falder sammen.
Jeg arbejder i det offentlige, og vi kan slet ikke følge med henvendelsen fra borgere. Mange af borgerne er MEGET utilfredse med dette, og de kan ikke forstå, at vi ikke kan give dem en tid i morgen, som ikke findes (fordi alt er booket).
Det er virkelig op ad bakke. Men hvordan håndterer man mentalt den her travlhed? Vi kan ikke få vikarer ind, dels fordi der er ikke økonomi til det, og desuden er der få kvalificerede til at søge jobsene. Det er heller ikke fordi ledelsen slet ikke gør noget, men hvad kan de også gøre, når man mangler næsten halvdelen af de ansatte?
Jeg kan virkelig godt lide mit arbejde og jeg får en virkelig god løn, så jeg er ikke interesseret i at skifte, jeg er nok mere interesseret i at høre hvordan i andre håndterer travlhed og utilfredse borgere/kunder/patienter?
Jeg kan bare ikke finde det brud på kablet denne gang. Vi har prøvet med en kabelbrudssøger, men jeg ved ikke om kablet nu er kravlet for langt ned i jorden, for det virker ikke. Jeg har også forsøgt at slukke for strømmen, slibe ladepoler på ladestation.
Hvorfor er der ikke fundet en smartere måde at finde bruddet??! Nå men i andre, som har oplevet det samme, hvad har i gjort?
Græsset vokser stødt, og nu overvejer jeg om jeg skal kapitulere og købe en uden kanttråd.
Noget andet er, at det da ikke er særlig miljøvenligt med alt det kabel og plastikpløkker. HJÆLP.
Jeg er efter flere års overvejelse kommet til konklusionen, at jeg nok vil prøve Botox for at se mindre bekymret ud. Jeg kan se på mine familiemedlemmer, at det nok er en genetisk ting og det bliver ikke mindre udtalt med tiden😬
Men når jeg googler Botox i Østjylland, så kommer der SÅ mange steder frem. Det svinger fra 1.000 til 2.000 for bekymringsrynken. Jeg vil ikke tage det billigste sted hen, bare for at spare penge - det skal laves ordentligt!
Men hvordan ved man, hvor det bedste sted er? Alle dem jeg kigger på, har selvfølgelig gode anmeldelser. Jeg har kig på Malling og Jensen, fordi det primært er kosmetisk sygeplejsker, og det tænker jeg må være en god ting? Men hjælp! Jeg tager imod alle anbefalinger med kyshånd🙏🏼
Some background info: I had a TFMR at 22 weeks a year ago. Decided to wait to TTC for 5 months cause it was such a difficult time. Then I became pregnant again, but had a missed miscarriage at 10 weeks. That’s 5 months ago, and I havn’t been ready to TTC since then.
We talked about waiting till after summer, so we can enjoy the summer.
I used to travel a lot, and now my “travel lust” has reapeared. I’ve been to South Africa 4 times and the country holds a special place in my heart. It’s 10 years since I last was there. And now I’m in “yolo - state of mind”, and I really want to spend a shit ton of money and go on a luxury safari trip in October/november.
But that means waiting to TTC until January (2 months after the vacay, because of Zika virus), where I will turn 31.
I’m torn between the following: On one hand I’m not really motivated to become pregnant or even become a mother right now, because it’s such a exhausting project, given my history. And I really like that we are in such a good place mentally, financially, in our relationship etc.
But I can’t helt but feel the pressure that we shouldn’t postpone such a long time to TTC. Perhaps because I’ve already been pregnant, or maybe because it seems to be all people talk about, when you’re 30…. I would looove to hear your perspectives on this, or maybe you have had the same dilemma and want to share what you did🙏🏼